Efter to år med kun positive erfaringer med efterårssået vårbyg har Borreby Gods taget efterårssået vårbyg ind som en fast del af sit 1.200 hektar store sædskifte. - Jeg er indstillet på, at det ikke bliver et helt optimalt såbed i år, siger driftsleder Jacob Rasmussen.
- Vi kalder det vekselbyg.
Det fastslår Jacob Rasmussen, der de seneste otte år har været driftsleder på det vestsjællandske Borreby Gods, der har marker ud mod Storebælt tæt på Skælskør.
Vekselbyg er egentlig betegnelsen for byg, der kan sås både forår og efterår, men i det her tilfælde taler vi kun om vårbyg, der forventes at sås i november eller undtagelsesvis december.