Med den Revus-resistente EU43 på tilbagetog og fokus på at undgå resistens mod endnu et skimmelmiddel, handler skimmelstrategien 2024 om at bruge de rigtige midler på det rigtige tidspunkt.
Med vanlig grundighed går landskonsulent Lars Bødker historisk til værks, da han i forbindelse med Store Kartoffeldag i Vingsted Centeret, skal præsentere sit bud på årets strategi for bekæmpelse af skimmel i kartofler – en stigende udfordring for kartoffelfolket, der kæmper med resistensudvikling og midler, der bliver forbudt.