- Vi er usikre på, hvilke midler til planteværn vi vil have til rådighed i fremtiden, så derfor vil vi gerne demonstrere forskellige redskaber, der kan bruges til rensning af kartofler efter fremspiring, siger planterådgiver Adam Zweich Krogh Jensen, Sagro.
Derfor arrangerer rådgivningsvirksomheden torsdag den 6. juni klokken 11 en demonstration af forskellige teknikker på Greenvej 34 i Herning. Der vil være maskiner fra blandt andet Grimme, Thyregod, Yding Smedie samt Ølgod Maskinforretning
- Det eneste bredspektrede planteværnsmiddel vi har haft i kartoflerne, efter fremspiring – Titus, har der været en del uklarhed over denne sæson, idet midlet har fået afslag på dispensation til brug i kartofler to gange. Dispensationen til brug i kartofler kom i tredje forsøg, og det giver en del usikkerhed i forhold til forsat brug fremover – derfor skal vi se på renseren som et alternativ til kemisk bekæmpelse af ukrudt fremadrettet, siger han.
Demoen skal illustrere de forskellige redskaber og deres evne til at bekæmpe ukrudtet i kartoflerne.
- Så kan gæsterne/landmanden visuelt se, hvordan maskinerne arbejder, og om det er noget for dem at benytte sig af fremadrettet, siger han.
Resultaterne af demoen samt nogle af redskaberne vil være med på Sagros kartoffeldag til august.