Enkornssåning kan være en del af fremtidens planteavl
Horsch Pronto såteknik udstyret med enkornsteknik reducerer ifølge importøren Stroco-Agro udsædsmængden og øger udbyttet.
Foråret er lig med markarbejde, og markarbejde er for mange planteavlere også lig med såning.
Salgsrepræsentant på Sjælland, Lolland-Falster og Møn, Ole Christiansen fra Horsch importøren Stroco-Agro, peger på, at en del af fremtidens planteavl er enkornssåteknik som det også kendes fra blandt andet majs- og roesåmaskiner.
- På en almindelig Horsch Pronto 6 DC PFF-såmaskine med gødningsplacering kan vi montere det såkaldte Horsch SingularSystem, der er del af fremtidens præcisionslandbrug med fokus på optimeret kvalitet i afgrøderne og et højere udbytte.
Horsch SingularSystem kan tillige give kornafgrøderne stærkere og sundere strå med mindre risiko for lejesæd, hvilket kan være gavnligt, eksempelvis ved produktion af brødkorn, hvor vækstregulering ikke foretages.
Desuden vil det give planterne bedre mulighed for at udnytte næringsstofferne.
- Typisk udsås der halv udsædsmængde af det normale, når det gælder almindelig udsæd, mens udsædsmængden er den samme, hvis der anvendes hybdrid-såsæd, da man opnår en bedre fordeling af den sparsomme udsædsmængde, der bruges i hybriderne.
Blandt de planteavlere, der har investeret i en ny Horsch Pronto 6DC enkornssåmaskine, er Michael West Hansen fra Idestrup på Falster.
Michael West Hansen driver cirka 950 hektar økologisk planteavl under navnet WNL Økologi og cirka 150 hektar konvention planteavl under navnet Westager Nørager Landbrug I/S.
- Vi stod og skulle have ny såmaskine og ikke mindst til det økologisk jordbrug, mente jeg, efter at have fuldt en række forsøg i Jylland i 2016 til 2018, at vi skal prøve med en ny enkornssåmaskine.
- Jeg synes forsøgene så spændende ud, og til det økologisk landbrug er det endnu vigtigere at placere planterne rigtigt i forhold til næringsstoffer og ukrudt.




































