Hvor tjener man pengene i sit markbrug?

Næste års markplan skal snart forberedes, og spørgsmålet er hvordan indtjeningen i afgrødevalget optimeres.

Det sjællandske rådgivningsselskab VKST har de seneste fire år tilbudt et såkaldt DB2-tjek, hvor man allerede kort efter høst får taget en kritisk vurdering af sin egen økonomi i markbruget.

- DB2-tjek er et tiltag, som hurtigt retter blikket mod bundlinjen på hver afgrøde og kommer med forslag til at hæve indtjeningen fremover, fortæller Christian Rabølle, maskinkonsulent i VKST.

- Den vigtigste del af DB2-tjek er afleveringsmødet, hvor en ukendt, men erfaren planteavlskonsulent gennemgår resultaterne og bogstaveligt bider dig i haserne og peger på mulige potentialer.

- Uanset om man er planteavlskunde i VKST eller hos et andet rådgivningsselskab, så er det værdifuldt at få nye øjne på det, man plejer at gøre, understreger Christian Rabølle. 

Hvor god er man?

Afleveringsmødet er typisk i efteråret, så høsten og seneste høstår er i fuld erindring, og der er en interesse i at blive bedre.

- Hvis man skal vente på driftsanalyser i halvandet til to år, så er fokus rettet på det nye høstår, og man er fuld af undskyldninger for, hvorfor tallene ikke ser så gode ud. Det er der for lidt dynamik i, fastslår Christian Rabølle.

I VKST har man lavet DB2-tjek de seneste fire år, og i 2018 deltog 65 deltagere – heraf ti økologiske.

- Når man deltager hvert år, så opstår der ny og spændende viden om, hvor god man egentlig er til for eksempel vinterraps over en årrække, samtidigt med at man sammenlignes med gennemsnittet af andres rapsmarker. Hvor skal man sætte ind for at blive bedre med sædskifte, etablering, ukrudt og så videre? 

Regnskabstal

- Årsrapporten på en planteavlsbedrift viser de faktiske, bogførte værdier på indtægter og udgifter. Den kan så uddybes i en driftsgrensanalyse for hovedafgrøderne, påpeger Christian Rabølle.

Årsrapporten er typisk tilgængelig nogle måneder efter det afsluttede regnskabsår.

- Med DB2-tjek fra VKST bruger vi data fra markstyringsprogrammet, som jo i forvejen er registreret og lovpligtige. Derfor er DB2-tjek klar allerede i efteråret, så strategien til det nye høstår kan justeres til.

Håndværker og købmand

DB2-tjek opdeles i to dele.

- I første omgang sammenligner vi deltagernes håndværk, det vil sige evnen til at skabe et højt udbytte, fortæller Christian Rabølle.

- Hertil bruger vi den samme afgrødepris for alle deltagere, nemlig en gennemsnitlig pris fra Kornbasen.dk fra august. I juni måned året efter kan vi så opdatere DB2-tjek med de faktiske mængder leveret og opnåede priser, så DB2 herefter både indeholder planteavlerens evne som håndværker og som købmand.

De fleste deltagere i DB2-tjek bruger egne maskinomkostninger, som kommer fra maskinanalysen.

- Det giver det bedste billede af ejendommens specifikke forhold, understreger Christian Rabølle.

Et eksempel kan være en ejendom med rigelig stor såmaskinekapacitet, og at såning koster 450 kroner pr. hektar. De får altid sået rettidigt, passer på fugtigheden om foråret og kan vente, til det er tørt nok om efteråret og stadig får sået optimalt.

- På denne bedrift er håndværket omkring etablering i top, og det ses direkte på bundlinjen. Når maskinanalysen først er lavet, så er det hurtigt og enkelt at opdatere tallene til DB2-tjek.

Man kan godt deltage i DB2-tjek med normtal for maskinomkostninger. Så bruger vi nabotakster minus 20 procent, oplyser Christian Rabølle.

Højværdiafgrøder eller ekstensiv bedrift

Netop afgrødevalget er et vigtigt strategisk emne, som bygger på planteavlerens interesse og evner.

- På DB2-afleveringsmødet drøftes, hvorvidt sædskiftet skal tilpasses højere omsætning gennem højværdiafgrøder eller modsat forenkles og tilpasses lave omkostninger og arbejdsindsats, slutter Christian Rabølle.