John Deere indleder samarbejde med dansk tech-selskab om insekter

Danske FaunaPhotonics, som står bag en sensor, der automatisk registrerer flyvende insekter i marken, har indgået et samarbejde med verdens største producent af landbrugsmaskiner, John Deere.

Det danske firma FaunaPhotonics skal sammen med John Deere stå bag en række mark- og teknologiforsøg med FaunaPhotonics’ insektsensorer i USA i løbet af i år. Firmaets sensorteknologi har kombineret med kunstig intelligens det formål at reducere brugen af sprøjtemidler mod insekter i landbruget.

Den danske tech-virksomhed FaunaPhotonics har siden 2014 udviklet en avanceret sensorteknologi kombineret med kunstig intelligens med det formål at reducere brugen af sprøjtemidler mod insekter. Og det med så stor succes, at verdens største producent af landbrugsmaskiner, John Deere, nu ønsker at intensivere sit samarbejde med firmaet – et samarbejde, der har stået på siden sidste år.

Det danske firma, der har hjemme i hovedstaden, skal sammen med John Deere stå bag en række mark- og teknologiforsøg med FaunaPhotonics i USA i løbet af i år.

- Vi skal helt overordnet se på, hvordan vores teknologier, både hard- og software, kan kobles med John Deeres systemer, fortæller Michael Stanley Pedersen, CEO for FaunaPhotonics.

Samarbejdet mellem John Deere og FaunaPhotonics blev indledt sidste sommer i den amerikanske stat Iowa, hvor teknologien blev testet på skadedyr i majs. Der blev foretaget forsøg med genkendelse af japanese beetle og northern corn rootworm. To skadedyr, der giver amerikanske landmænd kæmpe udfordringer.

De to ugers forsøg viste, at teknologien let kunne adskille de to biller i målingerne. Dermed var der grobund for yderligere forsøg, oplyser man fra det danske selskab. 

Milliard-potentiale

Samarbejdet med John Deere blev indledt i Californien, hvor FaunaPhotonics havde en dialog med den californiske startup-virksomhed Blue River Technology.

- Det dannede baggrunden for kontakten mellem John Deere og FaunaPhotonics. Blot for at forstå skalaen af et sådant samarbejde blev Blue River Technology, som er en teknologivirksomhed som FaunaPhotonics, solgt til John Deere for 2 milliarder kroner, fortæller Michael Stanley Pedersen.

FaunaPhotonics vandt i 2019 den prestigefyldte tech/miljøpris »HelloTomorrow«, hvor de placerede sig blandt 12 af verdens mest innovative virksomheder.

FaunaPhotonics vandt i kategorien »Food, Agriculture and Environment«.

 - Vores vision er, at teknologien kan kobles direkte på landbrugsmaskiner. Vi arbejder på mobile enheder, hvor sensoren måler insekt-aktiviteten direkte foran for eksempel en traktor, der så kan sende besked til dyserne i sprøjtebommen, der kun åbner sig for at sprøjte, når det er nødvendigt. Hermed kan insekticid-mængden nedsættes, og områder af marken kan måske helt undgå sprøjtninger, fortæller Michael Stanley Pedersen.- I 2020 vil det første kommercielle produkt blive lanceret her i Danmark, og derefter vil der følge en kraftig skalering også til det internationale marked, hvor vi allerede er med i markforsøg i dag. Hvorfor vi stadig er i den fase, hvor vi søger investorer, slutter Michael Stanley Pedersen.

Samarbejder med andre giganter

FaunaPhotonics blev grundlagt i 2014 af fysikeren Mikkel Brydegaard Sørensen, insektforskeren Carsten Kirkeby samt iværksætter Frederik Taarnhøj. Virksomheden kom til verden efter at have deltaget i et såkaldt tech-accelerator-program på DTU, hvor de sikrede deres første og afgørende patent.

Siden 2015 har FaunaPhotonics testet deres teknologi i samarbejde med universiteter og forskningsinstitutter. Forsøgene fokuserede på teknologiens egenskaber til at overvåge malariamyg, opdage og afskrække fugle på vindmøllefarme og digitalt landbrug.  

Frem til 2020 har FaunaPhotonics indgået i forsknings- og virksomhedssamarbejder blandt andet i Tanzania, Storbritannien og USA med samarbejdspartnere som Rothamsted Research, Bayer AG (senere BASF), Aarhus Universitet og General Mills.

I 2019 foretog FaunaPhotonics en række markforsøg i Danmark i samarbejde med Seges. Forskningssamarbejde med Aarhus Universitet verificerede, at sensoren kunne bruges til genkendelse af specifikke insekter i raps. P.t. beskæftiger virksomheden 22 medarbejdere. 

jll@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 20 95 82

Læs også