Klimaet udfordrer frøavlerne

Ingen vækstsæsoner er ens. Det kan de danske planteavlere i den grad skrive under på efter de seneste år med nedbør, varme, kulde og tørke nærmest på skift.

Efter en kold vinter og en våd sommer i 2017 husker alle sidste års ekstreme tørke efter et ellers perfekt forår. I år har en mild vinter uden den store nedbør så været efterfulgt af et koldt forår med frostnætter helt hen midt i maj. Og for tiden med store egnsvise forskelle i nedbørsmængderne.

Ikke mindst for landets mange frøavlere har det vekslende klima givet store udfordringer.

Vækstregulering?

- Jeg har nærmest ikke oplevet noget lignende som i denne vækstsæson, konstaterer frøavlskonsulent Peter Rasmussen fra DLF’s fynske afdeling.

- Sporene fra sidste års tørke er tydelige i mange frøgræsafgrøder, og det kolde forår har været en udfordring i forhold til vækstregulering. Desværre har vi også set svidninger i frøgræsset flere steder, hvor man trods varsel om nattefrost alligevel har været ude med ukrudtsmidler.

Lige nu er udfordringen, at varmen har sat ekstra skub i væksten, og derfor skal vækstregulering overvejes, alt efter hvilken strategi og indsats der har været anvendt hidtil i foråret.

- Rødsvingel og hundegræs er næsten gennemskredet, og det overvejes med lidt Moddus nu. Men alt efter hvad afgrøden har fået hidtil, lyder rådet fra den fynske frøavlskonsulent.

100 mm på Østfyn

Alene i det geografisk ellers begrænsede område er der på Fyn meget stor forskel på de aktuelle nedbørsforhold, hvilket også påvirker afgrøderne. Således er der på Vestfyn den seneste måned kun faldet omkring 10 millimeter regn, hovedparten først her tirsdag/onsdag. Anderledes ser det ud på det østlige Fyn, hvor der traditionelt ellers ikke falder så meget regn.

Onsdag aften deltog Peter Rasmussen sammen med flere kolleger i frøbranchen og ikke mindre end 100 fynske og langelandske frøavlere i et arrangement i den lokale fynske frøavlsforening, netop på Østfyn, hvor der i den seneste år er faldet næsten 50 millimeter nedbør. Og hvor der sidst i april kom en tilsvarende mængde, blot på en enkelt time.

Det kunne tydeligt set på frøgræsmarkerne, som blev præsenteret for de mange interesserede frøavlere.

- Denne Maxima rødsvingel stod ellers meget tynd efter sidste års tørke og etableringen i de våde forhold i ’17. Derfor var det været nødvendigt med en sprøjtning med 0,07 liter Hussar OD+ mod etårigt rapgræs. Men nu står den flot og tegner godt, konstaterede Peter Rasmussen sammen med markens ejer, Christopher Jensen fra Halm 80 i Skalkendrup.

Engrapgræs-udfordringer

Deltagerne ved markvandringen blev præsenteret for flere udfordringer i aftenens løb. I nabomarken, der drives af VG Agro fra Revninge, havde sidste års tørke givet Peter Rasmussen og driftsleder Anders Hornskrog overvejelser om at pløje 30 hektar engrapgræs om.

Resultatet er dog blevet, at den ene halvdel af marken, hvor kløverudlægget blev mest ødelagt af tørken, bliver høstet som år nul engrapgræs. Den anden halvdel bliver her en af de første dage pudset af, så der kan høstes hvidkløver til sommer, hvis alt går vel.

- Normalvis tilføres der ikke kvælstof til kløver, men vi blev enige om at køre gylle på marken i september for at redde engrapgræsset. Derfor står kløverne nu med meget kraftige blade, så med den gode nedbør og forhåbentligt varmere vejr kan der meget vel alligevel blive en pæn afgrøde i år og som engrapgræs næste år, forudser DLF-konsulenten.

På et areal på Vestergård i Revninge har VG Agro også engrapgræs, her som 2. års. Det er plænetype til DSV Frø, hvor driftsleder Anders Hornskrog håber på et udbytte på omkring 1.000 kg. Han oplyste de mange gæster om, at arealet i sæsonen har fået tilført 80 kg N som gylle og 80 kg som kunstgødning. Desuden er der sprøjtet med 2 liter Reglone, Hussar og Ariane.

- Reglone er afgørende for at opnå en ren mark som denne her. Desværre kan vi frygte, at midlet er på vej til at blive faset ud, konstaterede avlschef Carsten H. Jørgensen, DSV Frø.