bannerPos

Konstruktivt møde med kommune omkring vandingstilladelser

John Ankersen

Journalist
07-07-2019 07:16
Ét er en vandingsplan at forstå – et andet mark at vande. Siden 2014 har der været problemer med markvanding i Aabenraa Kommune, hvor der er milevid afstand mellem teori og praksis, mener repræsentanter fra tre sønderjyske foreninger. De har derfor afholdt et konstruktivt møde med kommunen for at løse problemet.

På Det Sønderjyske Fællesdyrskue i år nævnte borgmester Thomas Andresen i sin åbningstale, at der er vand nok til landbruget. Ingen skal mangle vand – vi skal bare have det fordelt rigtigt.
Det er vi i alle fire sønderjyske landbrugsforeninger meget glade for at høre. For netop det med fordelingen har længe været et problem i Aabenraa Kommune. Der er nemlig et stort antal af boringer til markvanding, der ikke er i brug i Aabenraa. Kommunen ved det bare ikke. Dermed lægger de ikke-aktive boringer et loft på, hvor meget vand der må bruges fra de andre, aktive boringer. De ligger så at sige og fylder i det teoretiske beregningsgrundlag – og bremser for den vanding, der i praksis er brug for andetsteds.
Der er i Aabenraa Kommune 700 markvandingstilladelser, som er udløbet, men der er kun 350 ansøgninger om forlængelse. Det sender et tydeligt signal om, at der vandes mindre i praksis end i teorien.
Derfor var repræsentanter fra de fire sønderjyske landbrugsorganisationer til møde med Teknik- og Miljøudvalget i Aabenraa Kommune den 12. juni.  Blandt både foreninger og i kommunens udvalg var der enighed om, at de boringer, der ikke er blevet søgt om fornyelse til, eller hvor der ikke er indberettet forbrug for de seneste 10 år, skal udgå af beregningsgrundlaget.

Tættere på en
bedre ordning

De boringer, der er søgt om fornyelse for, vil blive tildelt en mængde vand svarende til det højeste forbrug, de har haft de seneste 10 år. Her tæller også tørkeåret 2018 med, så vi forventer, at de fornyede tilladelser fint vil kunne dække det faktiske behov.
Derudover vil kommunen udstede dokumentation for, at der er søgt om fornyelse, hvis Plantedirektoratet kommer på besøg. Vi formænd får denne afgørelse på skrift.
Fra landbrugets side havde vi dog gerne set, at hver enkelt landmand kunne få en kvittering på fornyelsen. Men for ikke at beslaglægge en medarbejder hos kommunen i lang tid, har vi accepteret kommunens forslag.

Klar opfordring til
landmændene

Selvom kommunen har et ansvar for at lave et fair beregningsgrundlag, har også vi hver især som landmænd en pligt til at indberette det, der sker i praksis. Hvis vi har boringer, der ikke er i brug eller ikke vil være i brug de næste mange år, skal vi have dem sløjfet. Ellers belaster de beregningsgrundlaget unødigt og spærrer for andre, der står og mangler vand.
Det er også en økonomisk fordel for alle landmænd, at vandet kan fordeles mere efter praksis end teori. For vandingstilladelsen har jo betydning for vores kreditvurdering. Det er vigtigt at vide, at vi kan producere fornuftigt fremadrettet. Så for vores egen trygheds og for kreditvurderingens skyld, har vi altså brug for at vide, at vi har vandingstilladelse langt ud i fremtiden.
Derfor foreslår vi fra landbruget side, at forlængelserne skal gælde i 15 år. Det skulle ikke være noget problem, når der er ryddet op i beregningsgrundlaget og vandet bliver fordelt efter behov. For så er der, som Thomas Andresen siger, vand nok til alle.

Læserbrev: Klima er noget helt andet

Dette er et læserbrev, som vi hos Effektivt Landbrug har valgt at bringe i vores medier.

L&F: Udfordringen bliver kun større

Erhvervspolitisk chef for L&F, Morten Holm Østergaard, mener, at vi skal forberede os på at kæmpe endnu hårdere for arbejdskraften fremover, men at samfundet og regeringen også har et stort ansvar i kampen.

Centrovice-underviser: Landmænd har selv et ansvar

Landmænd kan sagtens gøre mere selv for at få den udenlandske arbejdskraft til at blive, mener ophavskvinde til danskkursus.

Danskkursus motiverer udenlandsk arbejdskraft til at blive i landet

Udenlandsk arbejdskraft er ofte svaret på landbrugets mangel på hænder, men kampen om dem vokser. Derfor tøvede driftsleder Lars Mortensen ikke, da to rumænere på kvæggården i Grindsted spurgte, om de måtte komme på danskkursus. Nu er deres motivation for at blive steget.

Forsøgsstald skal sikre ny viden

Vestjyllands Andel har blandt andet ambitioner om at levere fremtidens svinefoder. Dét svinefoder bliver minutiøst testet og analyseret i en forsøgsstald i Lemvig-området.

Enkornssåning betaler sig kun i teorien

Nu er det teknisk muligt at enkorns-så i praksis. VKST har gennemført en forsøgsserie for at be- eller afkræfte, om der kan opnås økonomiske fordele. Og konklusionen er klar: Der er ingen sparet udsæd, ej heller hævet udbytte.

Berørte landmænd stævner nu staten

Onsdag vil der dumpe en stævning ind ad døren hos Miljø- og Fødevareministeriet. Den nystiftede forening, Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, mener nemlig, at staten har givet kommunerne alt for vide beføjelser til at lave rådighedsindskrænkelser i forhold til grundvandsbeskyttelse overfor landmænd. Ifølge advokat i sagen, Hans Sønderby, bliver det hele endnu mere absurd, da han mener, at landmændenes sprøjtemidler reelt set ikke udgør et problem i dag.

Økolog: Vi kan desværre ikke bare droppe den konventionelle gylle fra i morgen

Bestyrelsesmedlem i Økologisk Landsforening Mads Helms mener, at økologerne er fint på vej til uafhængighed fra at bruge gødning fra konventionel husdyrproduktion. Men det vil tage væsentligt længere tid end forhåbningerne i 2008, hvor man troede det kunne ske i 2022.

God kvalitet i vinterbyggen

Vinterbyggen er af god kvalitet hos svineproducent Svend Gammelgård, der i sidste uge fik høstet sine 61 hektar med afgrøden nær gården ved Haderslev.
Side 1 af 1584 (31677 artikler)Prev1234567158215831584Next