bannerPos

Konstruktivt møde med kommune omkring vandingstilladelser

AF: JOHN ANKERSEN

REDAKTØR, LANDBRUGSYD
07-07-2019 07:16
Ét er en vandingsplan at forstå – et andet mark at vande. Siden 2014 har der været problemer med markvanding i Aabenraa Kommune, hvor der er milevid afstand mellem teori og praksis, mener repræsentanter fra tre sønderjyske foreninger. De har derfor afholdt et konstruktivt møde med kommunen for at løse problemet.

På Det Sønderjyske Fællesdyrskue i år nævnte borgmester Thomas Andresen i sin åbningstale, at der er vand nok til landbruget. Ingen skal mangle vand – vi skal bare have det fordelt rigtigt.
Det er vi i alle fire sønderjyske landbrugsforeninger meget glade for at høre. For netop det med fordelingen har længe været et problem i Aabenraa Kommune. Der er nemlig et stort antal af boringer til markvanding, der ikke er i brug i Aabenraa. Kommunen ved det bare ikke. Dermed lægger de ikke-aktive boringer et loft på, hvor meget vand der må bruges fra de andre, aktive boringer. De ligger så at sige og fylder i det teoretiske beregningsgrundlag – og bremser for den vanding, der i praksis er brug for andetsteds.
Der er i Aabenraa Kommune 700 markvandingstilladelser, som er udløbet, men der er kun 350 ansøgninger om forlængelse. Det sender et tydeligt signal om, at der vandes mindre i praksis end i teorien.
Derfor var repræsentanter fra de fire sønderjyske landbrugsorganisationer til møde med Teknik- og Miljøudvalget i Aabenraa Kommune den 12. juni.  Blandt både foreninger og i kommunens udvalg var der enighed om, at de boringer, der ikke er blevet søgt om fornyelse til, eller hvor der ikke er indberettet forbrug for de seneste 10 år, skal udgå af beregningsgrundlaget.

Tættere på en
bedre ordning

De boringer, der er søgt om fornyelse for, vil blive tildelt en mængde vand svarende til det højeste forbrug, de har haft de seneste 10 år. Her tæller også tørkeåret 2018 med, så vi forventer, at de fornyede tilladelser fint vil kunne dække det faktiske behov.
Derudover vil kommunen udstede dokumentation for, at der er søgt om fornyelse, hvis Plantedirektoratet kommer på besøg. Vi formænd får denne afgørelse på skrift.
Fra landbrugets side havde vi dog gerne set, at hver enkelt landmand kunne få en kvittering på fornyelsen. Men for ikke at beslaglægge en medarbejder hos kommunen i lang tid, har vi accepteret kommunens forslag.

Klar opfordring til
landmændene

Selvom kommunen har et ansvar for at lave et fair beregningsgrundlag, har også vi hver især som landmænd en pligt til at indberette det, der sker i praksis. Hvis vi har boringer, der ikke er i brug eller ikke vil være i brug de næste mange år, skal vi have dem sløjfet. Ellers belaster de beregningsgrundlaget unødigt og spærrer for andre, der står og mangler vand.
Det er også en økonomisk fordel for alle landmænd, at vandet kan fordeles mere efter praksis end teori. For vandingstilladelsen har jo betydning for vores kreditvurdering. Det er vigtigt at vide, at vi kan producere fornuftigt fremadrettet. Så for vores egen trygheds og for kreditvurderingens skyld, har vi altså brug for at vide, at vi har vandingstilladelse langt ud i fremtiden.
Derfor foreslår vi fra landbruget side, at forlængelserne skal gælde i 15 år. Det skulle ikke være noget problem, når der er ryddet op i beregningsgrundlaget og vandet bliver fordelt efter behov. For så er der, som Thomas Andresen siger, vand nok til alle.

Landboforeninger raser mod urealistisk reduktionsmål

En meget lav målbelastning omkring Smålandsfarvandet mellem Sjælland og Lolland-Falster truer 190 landbrugsbedrifter på livet. - Det må være en fejl, lyder det fra Torben Hansen, formand for Gefion, der også undrer sig over, at målbelastningen blev ændret drastisk efter en høring for fem år siden.

- Det er så barokt, at jeg næsten ikke kan tage det alvorligt

Landmand Niels Rasmussen afvander til vandløb, der løber ud i den åbne del af Smålandsfarvandet. Det bliver svært at reducere en udledning, der ikke er der, siger han.

Fordelene ved tidlig såning afhænger af vejret

Der kan være fordele ved tidlig såning, men det afhænger af vejret. Vælg under alle omstændigheder en sort, hvis egenskaber passer til såtidspunktet

Sortsvalg i vinterhvede

Et højt, stabilt udbytte er den vigtigste parameter, når du skal vælge vinterhvedesort. Men ifølge Seges har også andre forhold betydning for sortsvalget.

Det varme vejr i pinsen har sat gang i flyvningen af hvedegalmyg

Planteavlskonsulenter landet over foretager hver uge observationer i afgrøderne og melder angreb af skadegørere ind til landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen. Her er en kort status på denne uges registreringer.

Landbrug og safari i Uganda

Uganda rummer masser af muligheder, som kun få danskere har stiftet bekendtskab med endnu. Men landet tæt på ækvator er inde i en hastig udvikling, som også nogle danske landmænd er med i.

Grundloven i klemme mellem spildevand og corona

Bæredygtigt Landbrugs formand skulle have holdt denne tale ved grundlovsmødet på Gråsten Landbrugsskole. Ligesom så meget andet i denne tid blev mødet aflyst. Talen kan nu læses her.

Vegetabilske olier kan trække rapsprisen op

Der er gode nyheder at finde for rapsproducenter i disse dage. Prisen for mineralolie er kommet godt op på det seneste, og nu er der også en ny potentiel optur i vente for vegetabilske olier i udsigt. Det kan gå hen og gavne prisudviklingen for rapsfrø frem mod og måske endda også under den kommende europæiske høst.
Side 1 af 1853 (37045 artikler)Prev1234567185118521853Next