- Det er spændende og udfordrende at være planteavler og landmand i Danmark. I efteråret 2017 var det alt for vådt, og meget vintersæd blev sået i et dårligt såbed. Havde vi sidste forår vidst, at sommeren ville blive meget tør og varm, kunne vi have sparet en masse gødning og planteværn i 2018. Det er nemt at være bagklog, men det fortæller noget om de udfordringer, vi som landmænd har.

Sådan indledte Fyns Familielandbrugs formand, Ib W. Jensen, Glamsbjerg, sin beretning på Landbrugsrådgivning Syd’s (LRS) netop afholdte planteavlsmøder i Odense og Svendborg.

- Udbyttemæssigt blev 2018 for de fleste et magert år, fortsatte han. I snit har vi vel avlet en tredjedel mindre end normalt. Det er trist, men vi må så glæde os over, at høsten var nem og billig. Ingen problemer med tørring, og man kunne høste, når man havde lyst eller tid.

- For os, der skal sælge høsten, blev de lave udbytter pyntet noget af en højere pris. Og med regnen, der endelig kom i august, og al den gødning der stadig var i jorden, har vi lige nu gode muligheder for en flot høst af vintersæd i år. Mange ting kan gå galt endnu, men jeg vil helst være optimist.

Ingen enkle løsninger

Ib Jensen pegede på, at en af udfordringerne for planteavlen gælder tab af næringsstoffer:

- Mange i Folketinget og langt fra virkelighedens verden tror, at vi bare kan gøde mindre eller lægge det hele om til økologi, og så går alt, som de gerne vil have det. Gid det var så enkelt. I virkeligheden er det meste et spørgsmål om klima, hvilket de to seneste år er gode eksempler på.

- I 2017 var udvaskningen stor grundet meget regn. Så skulle man tro, at der var store iltsvind i havet, men det var der netop ikke! 2018 var et meget tørt år, og der var næsten ingen udvaskning af næringsstoffer. Men da var iltsvindet enormt, og der var masser af døde fisk. Og hvis ikke der var kommet en sjælden storm i slutningen af august, så var det gået helt galt. Det glemmer de inde på Borgen, når de vil kloge sig på miljø.

Jammerligt!

At den nyligt udkomne Novana rapport også viser, at udvaskningen i 2017 steg en smule, var ikke overraskende for Ib Jensen.

- Straks er DN og alle de røde partier fremme med, at Landbrugspakken var helt forkert, og at der skal gribes ind og strammes op med det samme. Landbrugspakken har jo betydet, at udledningen er steget og ikke faldet, siger de. Det har fået miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann til at give landbruget en opsang og true med nye stramninger for, hvor meget kvælstof der må udledes til havet.

- Jeg synes bare, sagde Ib Jensen, at det er jammerligt med sådan noget snak langt fra virkelighedens verden. Vi landmænd er jo ikke herrer over vejret. Hvis de mener at være det, kan de jo bare lovgive for, hvor meget og hvor lidt det må regne og blæse, og hvilke temperaturer der må være. Men hidtil er det ikke lykkedes nogen at ændre på vejret.

Vandråd til grin

Ib Jensen omtalte det arbejde, som i 2017 blev udført i de fynske vandråd. Der blev lagt et stort arbejde i at besigtige og karakterisere mange vandløb efter de regler, staten havde udstukket. Efter behandling i kommunerne blev det hele sendt ind til Miljøministeriet, som så har arbejdet med det i et helt år – uden at lytte til de indmeldinger, der var kommet fra vandrådene.

- Jeg føler mig rent til grin ved at bruge så meget tid på det arbejde uden, at man overhovedet har brugt noget af det, sagde Ib Jensen.

Folketinget burde i den grad sætte ministeriet på plads. Opdraget var jo netop, at man ude omkring skulle søge at opnå enighed. Jeg synes, det er trist, at vi sådan bliver holdt for nar, når det ellers kunne være en god måde at få en god dialog.

Efterlyser sund fornuft

Efter en orientering om den målrettede regulering, blandt andet omkring efterafgrøder, rundede Ib Jensen sin beretning af med at pege på, at mange lige nu er totalt klima-forheksede, og at sund fornuft er en by i Rusland:

- Mange i byen mener, at det danske landbrug skal pålægges store klimabyrder. Det sammenholdt med, at vi siden 1990 har reduceret udslippet med 17 procent samtidig med, at produktionen er steget med ca. 30 procent. Nogle tror, at Danmark kan redde hele verden ved blandt andet at nedlægge en tredjedel af vores landbrugsjord.

- Virkeligheden er, at man ved at flytte dansk landbrugsproduktion til udlandet vil øge CO2-udledningen. Vi skal også lige have med, at Danmark kun står for en tusindedel af verdens CO2-udledning. Selvfølgelig skal vi ligesom resten af verden reducere udledningen. Vi skal bare ikke kvæle os selv ved det.

- Det er også i orden, sagde Ib Jensen, at vi stadigvæk er lidt foran de andre. Men vi skal altså også gerne bruge lidt sund fornuft!

 

Planter