Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

UPL Europe er gået med i samarbejdet om lancering af det lukkede påfyldningssystem Easyconnect CTS i Europa.

Det oplyser Syngenta på sin hjemmeside.

Med det nye medlem har alle førende brancheaktører i Europa nu et fælles mål om at tilpasse deres produktsortiment til Easyconnect CTS, der sikrer en helt lukket påfyldning af dunke og flasker på marksprøjter.

Arbejdssikkerhed

Med i den fælles standard for påfyldningstud er således firmaerne Adama, BASF, Bayer, Belchim Crop Protection, Certis Europe, Corteva Agriscience, FMC Corporation, Nufarm, Rovensa Group, Syngenta og UPL Europe.

– Det giver landmænd i Europa bedre arbejdssikkerhed samt større sikkerhed for miljøet i forbindelse med påfyldning. Derudover sikres en hurtigere og lettere håndtering af plantebeskyttelsesmidler, skriver Syngenta.

Markedslanceringen af Easyconnect CTS forventes i Danmark og Holland i 2022, og derefter i Frankrig, Tyskland og Storbritannien i 2023. Øvrige lande forventes at følge efter.

Planter