Der er igen rejst bekymring mod landbrugets brug af tebuconazol og andre azol-midler. Det sker efter, at Statens Serum Institut i sidste måned præsenterede de første resultater af den overvågning af svampen Aspergillus hos patienter på hospitaler, som blev sat i gang sidste år.

Landbrugets brug af azol-midler er kædet sammen med de problemer med resistens, som man har oplevet ved den medicin, man bruger til at behandle patienter, som er inficeret med Aspergillus-svampen.

Overvågningen begyndte i oktober 2018. I det første halve år er der påvist resistens mod Aspergillus hos 19 ud af 319 patienter. I 14 af de 19 tilfælde var der tale om miljøresistens, som betyder, at resistens kan opstå uden for hospitalsmiljøer.

Udviklingen bekymrer hos Maiken Cavling Arendrup, professor, overlæge og leder svampelaboratoriet på Statens Seruminstitut:

- Selvom vi har få patienter med resistens, er det bekymrende, at vi over en cirka 12-årig periode er gået fra slet ikke at have påvist miljøresistens til, at den nu er ansvarlig for tre af fire tilfælde af resistent Aspergillus infektion, sagde hun i en pressemeddelelse i sidste måned, hvor hun tilføjede, at der er behov for at vide noget om denne miljøresistens, som påvirker de behandlingsmuligheder, der er i sundhedsvæsenet.

- Det gør vi blandt andet ved at samarbejde med de eksperter, der ved noget om den anvendelse af azoler, der sker inden for eksempelvis landbruget og med internationale kollegaer. Samtidig kan vi bedre hjælpe hospitalerne i deres patientbehandling, sagde Maiken Cavling Arendrup.

Bakker op om mere undersøgelse

Hos sprøjtemiddelfirmaernes interesseorganisation i Danmark, Dansk Planteværn, bakker man op om udmeldingen fra Statens Serum Institut.

Fra Dansk Planteværns direktør Tanja Andersen lyder det, at man er af den holdning, at Aspergillus’ resistensudvikling potentielt er en alvorlig udfordring, og industrien har derfor igangsat undersøgelser af eventuelle følger af landbrugets brug af midlerne, ligesom branchen er åben overfor et samarbejde med myndighederne om problemstillingen.

Hun forklarer, at man dog bør vente med at skyde skylden entydigt på landbrugets brug af azolmidler, når det kommer til udviklingen af resistens på hospitalerne over for Aspergillus.

- Der pågår studier i Europa, hvor vi afventer resultater, men for nuværende er der ikke indikationer af, at anvendelsen på landbrugsjord er en afgørende faktor i udviklingen og opformeringen af miljøresistens, lyder reaktionen fra Tanja Andersen på afrapporteringen fra Statens Serum Institut.

Hun slår fast, at azol-problematikken bliver taget meget seriøst i planteværnsbranchen.

Azoler har siden 1958 været anvendt i landbruget i form af enten sprøjtemidler, bejdsemidler eller i forbindelse med tilførsel af gødning.

DN vil have forbud

Tidligere i denne uge lød det fra Danmarks Naturfredningsforening, at der bør indføres straksforbud mod tebuconazol og andre azol-midler. Udover rapporteren fra Seruminstituttet skyldes det også de seneste resultater fra Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP), som Geus står bag.

På forsøgsmarkerne i VAP har man testet nedsivningen fra azolmidlerne til grundvandet. Nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol der dannes ved nedbrydning fra azolerne blev fundet adskillige gange, heraf med flere fund over grænseværdien på én af lermarkerne.

Planter