Atter pres på minister for at rykke balancen i landbrugets fonde

Grønne organisationer har ikke opgivet af få flyttet sekretariat væk fra Axelborg og få ændret på sammensætningen af bestyrelserne i landbrugets fonde. Minister vil nu tale med andre partier.

En række organisationer vil have ændret på magtforholdene i landbrugets fonde, der i dag især støtter forskning og udvikling i husdyrbruget.

Der er nu atter røre omkring landbrugets fonde, som blandt andet indeholder Promilleafgiftsfonden for Landbrug samt en lang række produktionsafgiftsfonde, og hvor Seges er den klart største modtager af bevillinger.

I fondene bliver der hvert år uddelt knap 500 millioner kroner til udvikling og forskning. Sekretariatet for fondene er placeret hos Landbrug & Fødevarer på Axelborg, og fælles for fondenes bestyrelser er, at der i dem alle er flertal af repræsentanter fra erhvervet frem for repræsentanter med »offentlig interesse«.

Sidstnævnte dækker netop over de foreninger, som nu i denne måned igen rejser sagen. Foreningerne har henvendt sig til fødevareministeren og politikerne i Miljø- og Fødevareudvalget i Folketinget, og har også sendt en fælles pressemeddelelse ud.

Vil have magten

Foreningerne Rådet for Grøn Omstilling, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og Forbrugerrådet Tænk kræver, at fondene bliver »moderniseret«. Med andre ord vil det sige, at de vil have, at magtforholdene i fondene bliver ændret. Med »moderniseringen« vil fondene bedre kunne understøtte den grønne omstilling, og det bør være en del af igangværende landbrugsforhandlinger, mener blandt andre direktør i Danmarks Naturfredningsforening, Lars Midtiby.

- Landbruget fylder 60 procent af det danske landskab, og udviklingen er derfor noget, som kommer os alle ved. Af samme grund bør fondenes bestyrelser også have en mere demokratisk sammensætning, hvor der er en ligelig fordeling af repræsentanter fra civilsamfundet og fra erhvervets side. Derudover bør fødevareministeren udpege en uafhængig formand, siger Lars Midtiby.

Fra Forbrugerrådet Tænk stilles der spørgsmål til fondenes uafhængighed i dag, og der bør derfor oprettes helt selvstændige sekretariater for fonden.

- Det er den eneste måde, vi kan sikre os mod, at der også fremover kommer sager, hvor man sår tvivl om, at sekretariatet har løftet sin opgave på upartisk vis, siger Mads Reinholdt, direktør i Forbrugerrådet Tænk.

Møgsager

Det sker med klar henvisning til de sager, som der har været i de seneste år, og som har været knyttet til enkelte af de bevillinger, som der er blevet givet fra landbrugets fonde.

For fem år siden i maj 2016 udtalte Statsrevisorerne kritik af Miljø- og Fødevareministeriet for ikke have sikret, at midlerne i landbrugets fonde bliver forvaltet effektivt og korrekt. Der var også kritik dengang af, at flere af tilskuddene fra fondene havde karakter af rammebevillinger frem for reelle tilskud til konkrete projekter. Faste tilskudsmodtagere kunne således få samme beløb hvert år.

Lige efter var der polemikken omkring uvildigheden i den såkaldte CBS-rapport, som Bæredygtigt Landbrug havde fået bevilling til. Senest har der også været sagen om oksekødsrapporten fra Aarhus Universitet, som også blev til efter en bevilling fra en af landbrugets fonde, og hvor Landbrug & Fødevarer endte med at betale en halv million tilbage til Kvægafgiftsfonden. 

I 2015 var daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) ved at ændre på sammensætningen af landbrugets fonde og flytte sekretariatet fra Axelborg over i det, som i dag er Landbrugsstyrelsen. Men det lovforslag, som han havde stillet, og hvor omkostninger til administration iøvrigt stod til at blive femdoblet, nåede aldrig at blive vedtaget, inden der kom folketingsvalg, og er ikke siden blevet bragt op.

En del af forhandlingerne

Fra fødevareminister Rasmus Prehn (S) bliver henvendelsen fra de fire foreninger modtaget med åbenhed. Til Avisen Danmark siger han, at det er oplagt at få vendt, »hvad vi gør med fondene fremadrettet«. Han erkender dog over for mediet, at han ikke er meget inde i sagen.

- Jeg har brug for at sætte mig mere ind i det. Jeg har et ønske om, at fondene fungerer fornuftigt afbalanceret og demokratisk, og at der også er en grøn balance. Jeg tager det gerne op med de andre partier for at se, om vi kan finde en løsning, siger ministeren til Avisen Danmark.

- Vores egne penge

Pengene fra landbrugets fonde er landbrugets egne. Sådan skrev SLF’s næstformand, Berith Nissen, i et debatindlæg i marts i år, hvor landbrugets fonde fik kritik for at have for lidt fokus på tilskud til at fremme plantebaseret fødevarer. Hun fortæller, at hun er decideret uenig i, at fondene i dag ikke allerede understøtter en grøn omstilling.

- På grund af de her penge, så bliver vi jo netop så effektive i dansk landbrug, at vi formår at producere mere og med mindre udledning. Det er jo netop fordi, at de her penge bliver brugt til forskning og udvikling. Så det er klart, det duer ikke, hvis de penge skal bruges andre steder, siger hun.

Ifølge Berith Nissen er det vigtigt at huske på, at langt størstedelen af pengene fra fondene kommer fra landbruget selv. Hun fortæller, at hun ikke mener, at sagerne fra de seneste år, som kan knyttes til fondene, kan bruges som argument for at ændre sammensætningen på dem.

- Oksekødsrapporten var jo sådan set god nok. Der var noget med en indledning, hvor landbruget var lidt for tæt ind over. Så det er lidt meget bagateller, som man hænger sig i der, siger hun.

Bør fortsat have magten

Hun fortæller, at hun ikke håber, at Rasmus Prehn (S) vil lytte for meget til de fire foreningers opfordring.

- Jeg håber, at han kommer frem til den konklusion, at vi i landbruget skal fortsætte med at have magten i fondene, siger Berith Nissen.

Læs også