Vandingsrestriktioner bekymrer landmænd

Landmændenes græsudbytter er markant mindre på uvandede marker i tørre perioder, viser et eksempel fra Bjerndrup ved Aabenraa. Formanden for LandboSyd opfordrer Aabenraa Kommune til at genoverveje inddragelser af vandingstilladelser.

Uden vanding er omkostningerne ved at dyrke markerne så store, at både klimaet og miljøet lider skade. Derfor bør Aabenraa Kommune sikre, at landmændene kan få lov til at vande, når det er tørt, mener mælkeproducent Claus Fink Jørgensen, som er er medlem af bestyrelsen i LandboSyd og driver en ejendom i Bjerndrup.

Markvanding er til gavn for både klima og miljø i Aabenraa kommune.

Uden vanding er omkostningerne ved at dyrke markerne så store, at både klimaet og miljøet lider skade, og derfor bør Aabenraa Kommune sikre, at landmændene kan få lov til at vande, når det er tørt.

Det siger mælkeproducent Claus Fink Jørgensen, som er er medlem af bestyrelsen i LandboSyd og driver en ejendom i Bjerndrup.

Han har flere marker med græs til sine køer. Nogle af dem kan vandes, andre kan ikke, og han kan fortælle om markante forskelle i græsudbytterne. På de vandede jorde er græsudbytterne næsten fire gange større end på de uvandede.

Indsatsen er den samme

Claus Fink Jørgensen har netop her i august slået græsset på to marker, der ligger ved siden af hinanden. På den ene, som ikke kan vandes, var udbyttet 1.600 kg pr. hektar. På den anden mark, som er blevet vandet to gange, var udbyttet 6.000 kg pr. hektar, og det får ham til at slå alarm:

- Det her handler måske nok om økonomi, men det handler især om, at vanding er til gavn for miljø og klima, siger Claus Fink Jørgensen.

Markerne får lige meget gødning, og traktorens dieselforbrug er ens. Dermed konstaterer han, at græsset på den uvandede jord ikke udnytter gødningen godt nok, ligesom det går ud over klimaet, at græsudbyttet er meget mindre, når indsatsen er den samme.

Store mængder foder

Claus Fink Jørgensen har en brovægt på ejendommen, og dermed har han fuldstændig styr på, hvor meget udnytterne er på de enkelte marker.

- Jeg har 150 køer, og de spiser hver 15 kg græs i døgnet. Så det er store mængder foder, der skal til for at holde produktionen i gang. Hvor skal dette foder komme fra, hvis jeg ikke kan hente nok på marken? Især de økologiske mælkeproducenter oplever, at foder er dyrt at købe og svært at skaffe, og de bliver hårdt ramt af små græsudbytter, siger Claus Fink Jørgensen.

Ikke enig med kommunen

Han fortæller, Aabenraa kommune i de senere år har indskrænket landmændenes brug af vanding.

- På trods af, at regnmængden er steget markant, og at der skulle være vand nok til alle, mener kommunen at vanding af markerne går ud over åer og vandløb i den vestlige del af kommunen. Vi er ikke enige i LandboSyd. Selvfølgelig skal man tage hensyn til natur og miljø, og selvfølgelig skal der være styr på, hvor meget der vandes på de forskellige marker, så vi kan holde øje med, om der er balance i tingene. Men der er altså til gavn for både klima og miljø, at der vandes i tørre perioder, og vi mener, der vand nok i disse år, hvor grundvandsspejlet er steget, siger Claus Fink Jørgensen.

Genovervej afgørelser

Formand for LandboSyd, Henrik Jessen, er bekymret for, at beslutningerne i Aabenraa Kommune hviler på et forkert grundlag:

- Vi har respekt for, at de ansatte og politikerne i kommunen har fokus på, hvad det betyder for natur og miljø, at vi vander markerne. Men jeg får flere henvendelser fra landmænd, som får brev om, at de har fået inddraget en del af deres vandingstilladelser, og disse beslutninger bør kommunen tage op til genovervejelse, siger Henrik Jessen.

- Kommunerne glemmer fuldstændigt den negative klimapåvirkning, når vi ikke vander. De har et ansvar for at tænke på både vandmiljø, klima og landmandens mulighed for at lave foder til dyrene. Dette eksempel viser, at det har store og uheldige følgevirkninger, at kommunen skærer i vandingstilladelser, og derfor vil vi i LandboSyd fortsat arbejde for bedre procedurer i disse sager, siger Henrik Jessen.

Læs også