Landbruget er blevet en lokal klimaløsning

Biogasanlæg, vådområde og skovrejsninger har medvirket til, at Assens Kommune har nået over halvdelen af CO2-reduktionen på 70.000 tons årligt, som er målet inden 2030. Det blev fremhævet ved et valgmøde i mandags netop på Flemløse Biogas.

Ved mødet var der både kommunal, landspolitisk og EU-repræsentation i panelet. Venstre-politikerne er fra venstre Erling Bonnesen, Dan Gørtz og Asger Christensen. Foto: Bettina Ravn

I disse dage afvikles vælgermøder overalt i landets sportshaller og forsamlingshuse forud for kommunalvalget. Rammen var dog en anden, men til gengæld ganske oplagt, da ejendomsmægler Dan Gørtz som formand for Assens Kommunes teknik- og miljøudvalg og som kandidat for Venstre havde taget initiativ til et debatmøde om fremtidens landbrug.

Mandagens møde var således henlagt til Flemløse Biogas, og i sagens natur kom det til at handle om ikke mindst klimaudfordringerne på både kommunalt plan, på landsplan og i EU.

Assens Kommune er blandt landets ti første klimakommuner, hvilket ikke mindst skyldes dette privatejede anlæg, fremhævede Dan Gørtz. Det bidrager således med en CO2-reduktion på 35.000 tons årligt gennem anvendelsen af affaldsstoffer fra landbruget, der sammen med iblandingen af gylle hvert døgn bliver til 18.000-20.000 kubikmeter gas, svarende til forbruget i 3.800 énfamiliehuse.

Landbruget står for halvdelen

- Kommunen har et klimamål på en reduktion på 70.000 tons CO2 i 2030, i forhold til tallet fra 1990. Derfor har landbruget her allerede stået for halvdelen, og dertil skal lægges 10.000 tons, som hentes fra et netop indviet stort vådområde ved Snave, samt to skovrejsninger i vor kommune, fremhævede Dan Gørtz, der er medindehaver af Nybolig Landbrug Gørtz & Jespersen i Aarup.

Med i panelet på vælgermødet, der havde samlet omkring 80 tilhørere, primært ansigter i det fynske landbrug, sad også den lokale Venstre-politiker Erling Bonnesen og medlem af EU-parlamentet Asger Christensen.

- For blot to-tre år siden var klimaet nærmest ikke på dagsordenen. Men landbrugsreformen har så sandelig fået et klimaaftryk, som du Erling (Bonnesen, red.) og Folketinget nu har opgaven at implementere bedst muligt herhjemme, påpegede Asger Christensen.

Solceller til debat

Også den lokale landboforeningsformand, Torben Povlsen, var med ved mødet. Overordnet set betegnede han landbrugspakken som en god pakke, der åbner muligheder for, at erhvervet kan byde ind med initiativer.

- Men vi ser gerne, at husdyrgødningen både bliver en del af den grønne omstilling og en forretning for os landmænd. Derfor skal biogas, men også solceller med i klimapolitikken, sagde Centrovice-formanden og understregede, at politikerne skal skabe rammerne for landbruget, som har jorden for disse muligheder.

Netop solceller blev også et debatpunkt, ikke mindst fordi der netop er sendt et stort lokalt anlæg på 70 hektar i høring.

Dobbeltmoralsk

- Det er nærmest dobbeltmoralsk, at landmænd hellere vil opsætte solceller end dyrke deres jord, påpegede Britta Schall Holberg, tidligere Venstre-minister, fra tilhørerrækkerne midt i biogasanlæggets produktionshal.

- Vi har en fri ejendomsret, hvor landbruget kan deltage i den grønne omstilling med solceller, pil eller som her med biogasproduktion. Men selvfølgelig skal der vises hensyn til omgivelserne, påpegede Torben Povlsen.

Som udvalgsformand i Assens Kommune erkendte Dan Gørtz, at solcelleparker i det åbne land er en stor udfordring.

- At lægge dem på tage er ikke en løsning, som batter. Det kommende anlæg ved Ebberup vil kunne forsyne 11.000-12.000 husstande med energi, og i forhold til en vindmølle på 250 meter rager solcellerne jo kun et par meter op.

Asger Christensen nævnte muligheden for at placere solceller på de lavbundsjorde, som alligevel foreslås taget ud af landbrugsdriften.

Landmand: Brug halm som energi

Selv om Hans Stougaard, nabo til Flemløse Biogas, hvor sønnen Jørgen Stougaard er blandt de tre indehavere, ikke længere er formand for de danske halmleverandører, kæmper han fortsat for en udnyttelse af de to millioner tons dansk overskudshalm til energiproduktion.

På vælgermødet mandag på biogasanlægget kunne han således fortælle Erling Bonnesen (V), at han sammen med Fjernvarme Fyn har sendt et brev til klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen med denne opfordring.

I brevet fremhæves det, at kraftvarmeanlæg i forsyningsporteføljen bør baseres på bæredygtig og klimavenlig biomasse i perioder med manglende sol, vind og vand. Med udfasningen af kul samt reduktionen af affaldsforbrændingskapaciteten i de kommende år forventes det, at behovet for biomasse stiger, også selvom andre teknologier indføres, såsom varmepumper og elkedler, der er el-forbrugende og ikke el-producerende.

- Halmleverandørerne stiller sig lidt uforstående over de mange klimavenlige tiltag uden at fokusere på denne indenlands-ressource. Derfor håber vi på mere politisk fokus på de to millioner tons halm, der kan være med til at fremme vedtagne klimamål, påpeges det i brevet til Dan Jørgensen.

Læs også