Ny bankrapport skoser banker, der støtter animalsk produktion
Det er de færreste banker, der præger den grønne omstilling i forhold til landbruget, lyder det fra flere grønne organisationer, der har lavet en rapport. I den kritiseres manglende grønne initiativer.
Der er bankdirektører i Danmark, der burde sendes på kursus i plantebaseret landbrug landbrugsproduktion, mener Rune-Christoffer Dragsdahl, der er formand i Dansk Vegetarisk Forening. Foto: Peder Bjerring
Danske banker mangler både målsætninger og viden om bæredygtighed i forhold til landbrug og fødevarevirksomheder. Det er budskabet i en ny rapport, som Dansk Vegetarisk Forening, Rådet for Grøn Omstilling, Dyrenes Beskyttelse og Greenpeace har fået lavet.
Det skriver Dansk Vegetarisk Forening i en pressemeddelelse. Foreningens generalsekretær, Rune-Chrisforrer Dragsdahl, er langt fra imponeret over indsatsen på området fra bankernes side.
- Det er som om, at mange banker ikke anerkender alvoren og det videnskabelige faktum, at vi skal reducere den intensive animalske produktion. Der er brug for, at sektoren vågner op og indser, at der skal investeres massivt i en reel omlægning til klima- og miljøvenlig plantebaseret produktion af fødevarer i Danmark, siger han.
Væk med mælk og kød
De grønne organisationer bag rapporten finder det bydende nødvendigt, at den danske finanssektor sætter konkrete mål for at bidrage til denne omstilling gennem finansiering og rådgivning.
- Det er på høje tid, at de danske banker vågner op til den virkelighed, at vi faktisk står midt i en global nødsituation for klimaet og biodiversiteten, siger Kristine Clement, der er kampagneleder for landbrug, skov og natur i Greenpeace.
Ifølge hende er landbruget i Danmark en trussel mod livsgrundslaget på langt sigt.
- Landbruget og fødevareproduktionen er på kollisionskurs med vores eget livsgrundlag, og bankerne er nødt til at forstå, at fortsatte lån og investeringer i en industriel masseproduktion af kød og mælk, som vi er nødt til at omstille os væk fra, både er en gigantisk finansiel risiko og en trussel mod vores og vores børns fremtid, siger hun.
Gode initiativer fremhæves
Visse bankers indsatser bliver fremhævet i rapporten, så andre banker kan lade sig inspirere af de gode eksempler. Her er et initiativ som Merkurs strategi Planterejsen en progressiv måde at implementere den plantebaserede omstilling i bankens forretning. Sydbanks finansiering af grøn omstilling, hvor animalsk produktion er ekskluderet, er et fint initiativ på investeringsområdet.
Og Nordeas anerkendelse af, at fremtiden er mere plantebaseret, hvilket dog kunne fremgå tydeligere i bankens politikker, er også et godt første skridt. Ligeledes giver Danske Banks opgørelse af CO2e fra udlån til hhv. afgrøder og animalsk produktion transparens og gør det muligt at måle udviklingen over tid.
Imidlertid er disse tiltag små dråber i havet, og overordnet har arbejdet med bæredygtighed i finanssektoren stadig store mangler. F.eks. fokuserer de banker, der er begyndt at arbejde med CO2-reduktion i landbruget, næsten udelukkende på teknologiske »quick-fixes« såsom fodereffektivitet og gyllehåndtering i stedet for at have fokus på plantebaseret fødevareproduktion til mennesker, som er en langt mindre klima- og miljøbelastende produktionsform.
- Med en gæld i landbruget på i nærheden af 300 milliarder kroner har bankerne utrolig stor indflydelse på udviklingen. Derfor er det skuffende at se, at så få banker er klædt på til at rådgive landbrugskunderne i forhold til omlægning til plantebaserede fødevarer, økologi eller produktion med endnu bedre dyreliv. siger direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis.
Hun tilføler, at klimaet, naturen og landbrugsdyrene efter hendes mening er pressede, og at bankerne skal være med til at pege på investeringer, der er mere fremtidssikrede og ikke kun »business-as-usual«.
