Alligevel penge til udtagning af landbrugsjord i Finanslov

Partierne bag Finansloven har afsat 2 milliarder kroner frem til 2030 til udtagning af kulstofrig landbrugsjord. L&F glæder sig.

Der er i aftalen om finansloven for 2020 afsat betydeligt flere penge til jordfordeling end regeringens udspil lagde op til for nogle måneder siden til udtagning af landbrugsjord. Regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet er således enige om at afsætte 200 millioner kroner om året over de næste 10 år til at udtage kulstofrig landbrugsjord.

Aftaleparterne mødes i begyndelsen af næste for at udmønte aftalen.

Ifølge Landbrug & Fødevarer sikrer de 200 millioner kroner, at der kan tages cirka 1500 hektar lavbundsjord om år. Sammen med DN har landbrugsorganisationen siden sit udspil i januar i år talt om behovet for at få sat flere penge af til udtagning af landbrugsjord.

L&F-formand Martin Merrild er tilfreds.

- Det er godt, at regeringen og støttepartierne har valgt at prioritere midler til jordudtagning, og det vil jeg gerne kvittere for. I landbruget har vi længe talt varmt om netop det - også sammen med Danmarks Naturfredningsforening, for vi ved, at det kan sikre markante klimareduktioner. Den grønne omstilling er en samfundsopgave, og selvom det her ikke bringer os i mål, så er det et rigtig godt første skridt, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

I udspillet til Finansloven var der afsat 150 millioner kroner til multifunktionel jordfordeling.

Også DN-præsident Maria Reumert Gjerding er tilfreds med opjusteringen i Finanslovsaftalen:

Læs også

Medie: Minkaftale er tæt på
Kvægtuberkulose fundet i Bayern
Landmandsdebattør: Absolut behov for stramninger af krav til renseanlæg
Nu over 500 ASF-tilfælde: Tyskland i lang og sej kamp for at blive ASF-fri
Fremtidens landbrug: Der er bred enighed om målet, men ikke midlet
Vestager afviser EU-forklaring om minkkompensation