Miljøminister Lea Wermelin (S) har skældt ud på landbruget og Enhedslisten har indkaldt minister til samråd. Eksperter er dog lettede ovenpå første resultater af massescreening.
Resultatet af den første massescreening af grundvandet, hvor der blev fundet 11 stoffer over kravværdien og 33 stoffer i alt, er bedre end frygtet.
Det siger Anders Johnsen, seniorforsker ved Geus og Hans-Jørgen Albrechtsen, der er professor på Institut for Vand og Miljøteknologi ved DTU til Altinget. Noget der dermed tegner et helt andet positivt billede, end miljøminister Lea Wermelin gjorde i forbindelse med offentliggørelsen af screeningen.
- Vi havde frygtet, det så meget værre ud. At nogle stoffer kunne findes i 20-30 procent af boringerne og i meget større mængder. Og sådan er det slet ikke, siger Anders Johnsen.
Fra Hans Jørgen Albrechtsen lyder det, at katastrofen helt er udeblevet.
Ingen rester fra godkendte pesticider fundet i grundvandet over kravværdi
Fra Anders Johnsen fra Geus lyder det, at det dog er for tidligt helt at frikende alle godkendte stoffer, som følge af den første masssescreening. De stoffer der er fundet over kravværdien stammer alle fra midler, som ikke er godkendt. Der mangler stadig at blive screenet for stoffer, der har høj risiko for udvaskning, forklarer han.
- Men selvfølgelig er godkendelsessystemet langt bedre end for 20 år siden; det er bare for tidligt helt at frikende de stoffer, der er godkendt i dag, siger han.