De senere år har frøavlere fået dispensation til at bruge en række sprøjtemidler til nogle af deres afgrøder. Efter Rigsrevisionens kritik i december af Miljøstyrelsen for at have givet dispensationerne erkender frøformand, at det igen i år ser svært ud at få dispensationerne.
Det er attraktivt at være frøavler for tiden.
Det lagde Troels Prior Larsen, formand for Frøsektionen i Landbrug & Fødevarer ikke skjul på, da han i går aflagde sin beretning under foreningens årsmøde i Herning.
Troels Prior Larsen, der afløste den nuværende viceformand i Landbrug & Fødvarer, Thor Gunnar Kofoed, sidste år, kunne berette om pæne priser og høje udbytter i det nu overståede 2019.
Han lagde dog ikke skjul på, at der også er udfordringer for en frøavler i Danmark.
Dispensationer til de midler, blandt andet asulox som bruges til spinat, kan frøavlerne nemlig fremover komme til at kigge langt efter. For asulox har Miljøstyrelsen givet dispensation til brug siden 2011, men i december sidste år modtog Miljøstyrelsen en sønderlemmende kritik fra Rigsrevisionen for den praksis, hvorved de har forvaltet dispensationerne til pesticider.
Rigsrevisionen mener, at dispensationerne er givet uden, at der er vist sikker anvendelse i forhold til grundvandet. Dette udgør en risiko for forurening af miljø og grundvand og kan have konsekvenser for borgernes sundhed, lød det i sidste måned fra Rigsrevisionen.
Fra Troels Prior Larsen blev der ikke lagt skjul på, at det i år kan blive en vanskelig proces at få dispensationerne igennem.
- Vi vil stadigvæk søge om dispensationer, men jeg tror ikke, at processen om at få dem igennem bliver lettere i fremtiden, sagde han.
Er ved at finde alternativer
Han påpegede, at der heldigvis er forskning i gang lige nu for at finde alternativer til de midler, som man ellers ind til nu har fået dispensation til.
- Vi prøver at tage kampen op for at finde alternativer, så vi ikke er så afhængige af de midler, som der bliver givet dispensationer til.
Han forklarede, at det heldigvis kun er på få arter, at man lige nu er afhængig af dispensation, men det er arter som udgør en stor volumen af den samlede frøavl.
- Så det betyder noget. Og når vi har et så godt klima til at dyrke de har arter, så er det også synd, at vi ikke kan fortsættte med det, sagde han.
Fra Troels Prior Larsen lød det, at han tror, det bliver svært for frøavlerne selv at påvirke Miljøstyrelsen til at udstede dispensationerne ovenpå den nylige kritik fra Rigsrevisionen.
- Vi har nu brug for tid, så vi kan finde alternativer. Vi har sendt ansøgninger ind til Miljøstyrelsen, og det er dem, der har bolden, og de skal vende tilbage til os med en udmelding. Jeg kan kun sige, at vi håber det bedste, men der er ingen tvivl om, at det vil være rigtig kærkomment at få ro på, så vi kan fortsætte produktionen af de her arter og få tid til at lave en omstilling, så vi bliver mindre afhængige af de her midler, sagde Troels Prior Larsen.
Han gav til kende, at det selvfølgelig var let nok for ham at sige, at man bare skal finde alternativer. Han forklarede, at frøavlerne dog er omstillingsparate, og at der allerede også er avlere, der arbejder på at finde alternativerne.
- Men det bliver rigtig svært at finde alternativerne. Heldigvis har vi rigtig mange gode forskere tilknyttet frøbranchen. Vi må sætte vores lid til, at de kan løse vores udfordringer på det her. Vi er presset på det her, men det kan jeg forstå, at vi tidligere har været, og vi skal nok også løse denne problemstilling, sagde Troels Prior Larsen.
Uden megen debat – der var en enkelt kommentar til beretningen – blev den 35-årige frøavler fra Vålse på Nordfalster efterfølgende genvalgt som frøformand.