Landbrugsstyrelsen er det forkerte sted at spare
Endnu længere sagsbehandlingstider og landmænd, der ikke får deres tilskud til tiden, kan blive konsekvensen af, at sparekniven nu snart svinges over Landbrugsstyrelsen.
- I alt vil mellem 60 og 70 medarbejdere i oktober få at vide, at man kan klare sig uden deres arbejdskraft. Men hvordan kan man tro, at det ikke vil få direkte konsekvenser for de landmænd, der er ekstremt afhængige af, at pengene falder til tiden, udtaler Jørn Dohrmann, DF, i forbindelse med spareplanerne i Landbrugsstyrelsen.
- Ironisk nok kommer det også til at gå ud over en del af de medarbejdere, der faktisk blev flyttet ud til blandt andet Augustenborg for ikke så længe siden, siger medlem af Europa-Parlamentet for DF, Jørn Dohrmann.
- I alt vil mellem 60 og 70 medarbejdere i oktober få at vide, at man kan klare sig uden deres arbejdskraft. Men hvordan kan man tro, at det ikke vil få direkte konsekvenser for de landmænd, der er ekstremt afhængige af, at pengene falder til tiden?
- Har man ikke opdaget, at landbrugserhvervet i forvejen er ramt af et katastrofeår, danske embedsmænds strammerfortolkning af EU-lovgivning og dårlige konjunkturer? Mange landbrug kører i forvejen på pumperne, og hver en krone tæller. De har ikke råd til at vente i månedsvis på deres penge. Allerede nu har vi alt for lange sagsbehandlingstider, og jeg frygter virkelig, at denne tåbelige besparelse i sidste ende vil blive til en udgift for samfundet som helhed.
- Landbruget er primærerhverv i en lang kæde, der tilfører skattekroner og arbejdspladser. Det vil sige, besparelsen kan reelt komme til at ramme, slagteriarbejdere og andre i fødevarekæden og siden tømrere, elektrikere, med flere. Vel at mærke ofte i områder, der ligger i Danmarks yderområder.
- Tilsvarende lange sagsbehandlingstider har vi allerede i eksempelvis Natur- og Miljøklagenævnet, hvor begrebet ”den gennemsnitlige sagsbehandlingstid” dækker over behandlingstider fra nogle måneder og op til syv år eller mere.
- Jeg håber derfor, at man vil genoverveje, hvordan man kan sikre, at sagsbehandlingen ikke bliver længere på grund af denne rammebesparelse. Det’ en ommer det her, slutter Jørn Dohrmann.
