Det bliver med løfter om at arbejde for bedre rammevilkår til landbruget, at højrefløjspartiet Nye Borgerlige går til valg ved næste folketingsvalg. Et valg, der finder sted senest juni næste år.

Det fortæller partiets nye landbrugsordfører, Klaus Kroll, der er Nye Borgerliges spidskandidat på Fyn. Han har afløst den tidligere byrådspolitiker i Sorø, Johannes Lumholt, der ved kommunalvalget sidste år ikke opnåede genvalg, men som her i Effektivt Landbrug ellers i efteråret sidste år præsenterede det nye partis landbrugspolitik.

En politik, som ikke er ændret ved den nye landbrugsordfører, og som indfrier en stor del af de ønsker, som landbrugets organisationer – især dem der arbejder for at fremme det konventionelle landbrug – er kommet med.

Partiet vil blandt andet have fjernet jordskatter, skatter på produktionsejendomme og afgifter på pesticider. Til gengæld skal der skæres i de offentlige tilskud til erhvervet, som til dels finansieres via de samme skatter og afgifter.

Partiet vil også gøre op med overimplementering af EU-regler og blandt andet pille vandløb ud af vandplanerne. Når det kommer til økologi, lyder det fra Nye Borgerlige, at den økologiske produktion ikke skal holdes kunstigt oppe med offentlige tilskud eller offentlig indkøbspolitik.

- Lige som rigtig meget af vores anden politik, så prøver vi at basere det på fakta, og se, hvad der er behov for. Uanset om man er forbruger eller landbruger, så bør det være en fælles interesse, at vi har et erhverv, som kan overleve uden at være på støtten, siger Klaus Kroll til Effektivt Landbrug.

Han fortsætter:
- Jeg tror også, at rigtig mange af os er blevet bekymret for den kløft, som der er mellem by og land, hvor der er opstået et modsætningsforhold. Landbruget er en den af vores kulturarv, og det skal vi passe på. Det gør vi ikke ved at udstille erhvervet som dyredræbere eller profitmagere.

 

Mødtes med landmænd

I sidste uge var Klaus Kroll sammen med partiformand og stifter af partiet, Pernille Vermund, til møde på Tyrstrup Kro ved Christiansfeld i Sønderjylland. Et møde, som Jens Peter Aggesen fra Agerskovgruppen og landmand Lars Staugaard Bertram, som driver landbrug på egnen, havde taget initiativ til.

- Vi er frustrerede over regeringens holdning til landbruget. Og vi mener, at vi har behov for en ny stemme på Christiansborg, der vil tale landbrugets sag. Vi har derfor inviteret Nye Borgerlige til at fremlægge deres bud på en landbrugspolitik, lyder det fra Lars Staugaard Bertram, som fortæller, at 50 personer dukkede op.

Fra Klaus Kroll lyder det, at han udover mødet i torsdags også var med til stormødet for nylig på Agerskov Kro, hvor miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) deltog.

- Og så har jeg været ude på en masse bedrifter og talt med landmænd.
Klaus Kroll afviser spekulationer om, at partiets landbrugsvenlige linje blot er et forsøg på at kapre stemmer i landbruget op til et kommende valg.

- Nej, det her er ikke en målrettet indsats for at fiske landbrugsstemmer, for dem er der jo ikke ret mange af. Skulle man helt koldt og kynisk se på, hvor vi skulle høste stemmer, så ville vi jo gøre som Venstre og lægge afstand til landbruget og lefle for de bystemmer, der er, siger han.

 

Ikke imod udenlandsk arbejdskraft

Nye Borgerliges altoverskyggende politik er dog udlændingeområdet. Og lige netop her har især Landbrug & Fødevarer længe råbt højt om, at der er behov for mere udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Men det ønske er det indvandrerkritiske parti altså ikke modstander af, lyder det fra landbrugsordføreren:

- Nu ved jeg, at man på rigtig mange landbrug har problemer med at skaffe arbejdskraft, når der bliver slået en stilling op.

- Og vi har en holdning til, at der er forskel på dem, der kommer hertil. Vi ønsker ikke at importere hele Mellemøsten, fordi de kulturelt ikke passer ind. Men at man har polakker, der arbejder i vores primærerhverv, det har vi ingen udfordring med. Men selvfølgelig vil vi gerne have nogle flere, skal vi sige, etnisk danskere til at få øjnene op for erhvervet, siger Klaus Kroll.

Nye Borgerlige står lige nu i de fleste meningsmålinger til at komme i Folketinget ved næste valg. Det kræver over 2,0 procent af stemmerne. Blandt andet står partiet i den seneste måling som Epinion har lavet til DR til at få 3,3 procent af stemmerne.

 

Politik