For mange – især yngre landmænd – står uden for fællesskabet ved ikke at være medlem af en landboforening, og dermed også Landbrug & Fødevarer. De betaler dermed ikke for det lobbyarbejde, som organisationen laver, selvom de stadig nyder godt af det.

Det synspunkt har mælkeproducenten Hanne Line Revsbech, der med sine 34 år selv er blandt de landmænd, der trækker det høje aldersgennemsnit iblandt danske landmænd ned ad.

Hanne Line Revsbech er medlem af Djursland Landboforening, hvor hun også sidder i bestyrelsen. Sidste år sad hun med i et udvalg internt i Landbrug & Fødevarer, som så på, hvordan fremtidens kontingentopkrævning skal være.

På det netop overståede delegeretmøde i Landbrug & Fødevarer i denne uge gik hun så på talerstolen med et forslag, som hun mener sikrer, at de landmænd, der ikke er medlem af Landbrug & Fødevarer, alligevel kommer til at bidrage til fælleskassen, og som hun mener, havde været meget bedre end den kontingentmodel, som Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse for nyligt endte med at godkende.

To kroner pr. time

Hanne Line Revsbech foreslår, at Landbrug & Fødevarer indfører en afgift på den rådgivning, som landmænd køber i de rådgivningsselskaber, som bliver ejet af landboforeningerne.

- Hvis vi nu valgte at lægge to kroner i timeprisen i alle landbrugets rådgivningsselskaber, og man så ad den vej betalte en del af sit kontingent (til Landbrug & Fødevarer, red.) så ville man få fat i næsten alle, siger Hanne Line Revsbech.

Hun forklarer, at hun godt er klar over, at nogle selvfølgelig benytter sig af private rådgivere. Hun understreger, at hun også stadigvæk ønsker, at der skal betales et grundbeløb i kontingent.

- Men flere vil uden tvivl komme til at bidrage til fællesskabet, hvilket i øvrigt kun er rimeligt, da alle nyder godt af de goder og ting, som Landbrug & Fødevarer.

Utilfreds med model

Forslaget fra Hanne Line Revsbech, der er mælkeproducent, kommer kort tid efter, at primærbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer godkendte en ny kontingentmodel. En model der er blevet arbejdet længe på i organisationen.

I 2017 nedsatte man et kontingentudvalg, som skulle arbejde på at sikre det økonomiske grundlag for organisationen på primærsiden efter medlemstallet – især på grund af strukturudviklingen – er styrtdykket siden 2009, hvor organisationen blev dannet, og der dermed bliver færre og færre til at betale for organisationens arbejde.

Resultatet af det arbejde blev, at fra 2020 bliver kontingentet i Landbrug & Fødevarer produktionsafhængigt frem for afhængig af omsætningen, som det er tilfældet i dag. Det vil sige, at man skal betale et grundbeløb plus et beløb pr. hektar og pr. dyreenhed for at være medlem i Landbrug & Fødevarer.

Modellen er Hanne Line Revsbech slet ikke enig i.

- For nogle vil prisen for et medlemskab blive hævet markant, og dermed også blive mere synligt, og så vil de måske vælge det fra. Det, frygter jeg, kommer til at ske.

Nasserøve

Landmanden fra Djursland er ikke den eneste aktive i Landbrug & Fødevarer, som mener, at det er et problem, at nogle landmænd ikke er medlem af Landbrug & Fødevarer. I Herning bragte svineproducent Mads Niær Kristensen fra LandboForening Midtjylland også problemstillingen på banen, og kaldte dem, der har valgt at stå uden for fællesskabet i Landbrug & Fødevarer, for »nasserøve« og »gøgeunger« (se Effektivt Landbrug i torsdags).

Her efter røgen fra Herning har lagt sig, er Mads Niær Kristensen noget mere afdæmpet, men han holder ved, at han mener, at der er et problem med landmænd, der ikke er medlem i Landbrug & Fødevarer, men som stadig nyder godt af for eksempel forskning på Seges og de eksportaftaler, som han mener, at Landbrug & Fødevarer er med til at få hjem til de danske landmænd.

- Vi har ikke fat i alle. Jeg ved at rigtig, rigtig mange af de unge og nyetablerede landmænd ikke forstår værdien af at være medlem, og det er selvfølgelig også fordi, at Landbrug & Fødevarer har fået nogle tæsk af Bæredygtigt Landbrug.

Fortrinsret til medlemmer

- Selv er jeg også medlem af Bæredygtigt Landbrug. Jeg synes, at de har gjort og gør det godt, men de har også været med til at skabe noget splid i dansk landbrug, og det er lidt ærgerligt, siger Mads Niær Kristensen.

Han fortæller, at han oplever, at det primært er unge landmænd, der ikke forstår værdien af det, som de får ud af at være medlem af Landbrug & Fødevarer. Om forslaget om afgift på rådgivning lyder det, at han mener, at det kan være en god idé.

- For et lillebitte beløb kan landmænd i dag betale for at få adgang til en masse data, men det tror jeg måske ikke, at man skulle have lov til, hvis ikke man var medlem af landboforeningen, siger Mads Niær Kristensen.

Stor hovedpine

Under delegeretmødet i Herning lød svaret fra viceformand Lone Andersen, at problematikken er organisationens store hovedpine.

- Vi i Landbrug & Fødevarer bidrager alle sammen til oplandskonsulenter og en hel masse andet godt arbejde, som gavner alle. Også dem der ikke er medlemmer. Hvordan vi så får fat i dem, det har du nogle forslag til. Det må vi arbejde videre med, sagde Lone Andersen til Hanne Line Revsbech.

Fra formand Martin Merrild lød det:

- Vi skal ikke lave eksklusivaftaler i landbruget. Men vi skal ud og overbevise alle de kolleger, der render rundt og siger alt det forkerte, og som ikke gider være med i fællesskabet, om, at de skal med.

 

Politik