Nyt klimapas skal give landmanden værdi på bundlinjen

Klimadagsorden indtager mere og mere plads i alle brancher, og det gælder også landbrugs- og fødevarebranchen. For landmanden som bedriftsejere betyder det, at dokumentationskravet for bedriften er voksende. Finansielle samarbejdspartnere vil fremadrettet i større grad efterspørge et klimaregnskab, og her kan KlimaPasset stille bedriftsejeren velforberedt overfor spørgsmål og krav.

Det er netop det, der hovedtanken bag udviklingen af de individuelle KlimaPas, fortæller KF Miljø ApS’s direktør Karen Feddersen:

- KlimaPasset synligører de klimatiltag og indsatser, som landmanden praktiserer på sin bedrift både historisk og fremadrettet. Har du nogle tiltag, som gør, at du bidrager positivt til klimaregnskabet, er det vigtigt, at du også får det kommunikeret ud. Med et KlimaPas er det lettere for landmanden at blive godskrevet økonomisk for sine indsatser, siger Karen og fortsætter:

- Vi ser blandt andet, at fra 2021 skal alle større banker følge EU’s ESG-krav. Det betyder, at bankerne skal kunne redegøre mere indgående for, hvordan deres udlån til kunderne påvirker klimaet. For landmanden betyder det helt konkret, at lånebetingelserne kommer til at afspejle kvaliteten af det oplyste datagrundlag.

KF Miljø ApS blev grundlagt i 2011, og har siden da arbejdet med kortlægning af data og rådgivning til landmanden, finansielle partnere og virksomheder i branchen. Derigennem har de oplevet et stigende behov for et KlimaPas:

KlimaPasset giver landmanden og hans finansielle samarbejdspartner et konkret værktøj i hånden og gengiver landmandens aktuelle klimagevinst over en 10 årig periode. Det er et meget stærkt signal at kunne fremvise overfor landmandens finansielle samarbejdspartner, siger Karen Feddersen. Det viser at landmanden har styr på sin virksomhed og sin miljøindsats.

Velforberedt til Arlas klimatjek

En mælkeproducent, som også er i gang med at få kortlagt sine klimatiltag, er Niels Lund. Og han kan nikke genkendende til den stige efterspørgsel på et CO2 regnskab. Som producent til Arla skal han indberette til deres klimatjek, og da han har praktiseret pløjefri dyrkning i mange år, bidrager han positivt til klimaregnskabet.

- Vi døjede med sandflugt på en JB1 jord, så vi forsøgt os med at lade være med at pløje. Det er vel en 15-20 år siden nu. Det virkede rigtig godt, og i dag oplever vi stort set ikke sandflugt. Siden da er vi stoppet helt med at pløje, og har nu ikke gjort det i 6-8 år. Jeg har en fornemmelse af, at jordens evne til at holde vand er forbedret, og at kulstofs-indholdet i jorden er steget, og det har jo klimamæssige fordele, fortæller Niels Lund, og fortsætter:

- Derfor har jeg bedt KF Miljø om at udarbejde et datagrundlag over min bedrifts CO2 aftryk. Jeg skal blandt andet indberette til Arla, og her kan jeg bruge dokumentationen. Jeg mener også, at det er vigtigt, at jeg har overblik over mit CO2-regnskab, så jeg kan godskrives for min indsats.

”I 1996 solgte vi de sidste to plove”

Planteavler Knud Knudsen, er ligeledes ved at få kortlagt sit datagrundlag af KF Miljø ApS. Knud har praktiseret pløjefri dyrkning i mange år, og nu vil han have overblik over sin indsats:

- Pløjefri dyrkning bidrager positivt til klimaregnskabet, og jeg mener, at det er retfærdigt, at den værdi kommer mig og mit landbrug til gode. Med de her beregninger kan jeg aktivt vælge til, hvem eller hvordan, jeg vil dele mit CO2-regnskab med andre, og jeg får bedre muligheder for økonomisk at tjene på min indsats,” forklarer Knud, og fortæller videre om sit markarbejde:

- Jeg har ikke pløjet i mange år. Allerede tilbage i 70’erne forsøgte vi med pløjefri dyrkning på et par marker, og i 1996 solgte jeg de sidste to plove, jeg havde. Vi er faktisk helt holdt op med at røre i jorden, og vi harver heller ikke mere. I stedet for, sår vi direkte ned i stubbene. Vi har fået mange flere, og større orme på grund af det, og vi har fået jævne marker. Og så har vi selvfølgelig sparret en masse timers arbejde.

Benchmark din bedrift, og få overblik over tilskudsordninger

Som er del af KlimaPasset, får landmanden benchmarket sin bedrift, og sammenlignet den med andre bedrifter i sit segment. Dermed får bedriftsejeren overblik over, på hvilke områder han eller hun er foran, samt hvor der er blinde områder i udviklingstiltagene, som landmanden med fordel kan iværksætte.

- Med KlimaPasset vil vi også gerne sikre, at landmanden kender til de tilskudsordninger, der er. Gennem de sidste 10 år har vi bidraget til, at danske landmænd har fået udbetalt over 350 mio. kr. i tilskud. Foruden at det selvfølgelig har gavnet vores kunder økonomisk, har det også betydet, at vi i dag har en stor dataindsigt, som vi gerne vil have fremadrettet, kommer langt flere landmænd til gavn, fortæller Jeannette Ørbeck, og slutter af:

- Fokus på miljø og klima stiger voldsomt og tilskuddene er sat i verden for at motivere landmænd til at udvikle sig i en mere klimavenlig retning. Vi hjælper med at gøre tilskudsordningerne overskuelige. Der er selvfølgelig ingen garanti for, at du får dem. Dog er det 100 procent sikkert, at du ikke får de tilskud, du ikke søger.