Din miljøindsats skal kunne dokumenteres

Siden 1. januar 2022 har det været et krav, at alle virksomheder i Danmark, herunder også alle landbrug, har fokus på ESG.

Karen Feddersen,  CEO/Indehaver, KF Miljø ApS mener, at det godt kan betale sig at have styr på sin miljøindsats.

ESG, Environmental Social Governance, dækker over væsentlig information om en virksomhed indenfor miljø og klima, virksomhedens påvirkning samfundsmæssigt og socialt samt den ledelsesmæssige styring af virksomheden.

Hvad det betyder for den enkelte landmand stiller Karen Feddersen, CEO/Indehaver, KF Miljø ApS skarpt på.

- Det betyder, at du skal komme i gang med at dokumentere din miljøindsats i forhold til den bæredygtige dagsorden. Du skal altså få dig et overblik over de virkemidler og tiltag, som du har gjort, og hvilke virkemidler du mangler at få foretaget, og hvilke tiltag du har til hensigt at gøre i den kommende tid, siger hun.

Hermed bliver man i stand til at kunne dokumentere sin indsats overfor sine finansielle samarbejdspartnere.

- Det er vigtigt, at du skaber dig og din finansielle samarbejdspartner et overblik, både over den miljømæssige indsats, som er sket og den miljømæssige indsats, som skal ske, fastslår Karen Feddersen og tilføjer:

- Samtidig med dette er det vigtig, at du skal kunne dokumentere den opnåede effekt både af de tiltag, som er gjort og de tiltag, som du vil gøre. Den opnåede dokumenterede effekt vil måske kunne danne grundlag for et klimacertifikat, som måske vil kunne hjælpe dig til at slippe billigere på den kommende CO2-afgift, som landbruget står overfor, allerede fra efteråret 2022.

Klimapas giver samlet overblik

Alene indenfor energiområdet vurderer det internationale energiagentur ifølge Karen Feddersen, at der ligger værdier for over én billion dollars i certifikater.

- At kunne dokumentere effekten på de gennemførte tiltag og virkemidler vil uden tvivl have en direkte indvirkning på den enkelte landmands lånemulighed hos deres finansielle samarbejdspartner, siger Karen Feddersen.

Hun fremhæver, at den finansielle sektor på sigt vil komme til at vægte priser og kreditvillighed i forhold til, hvor grøn er landmandens virksomhed er, og hvor er landbruget henne på bæredygtighedsskalaen.

- Det er vigtigt, at du og din virksomhed kommer i gang med at dokumentere din miljømæssige indsats, og at du får redegjort og dokumentere for den indsats, som du har gennemført inden for miljøområdet. Det er vigtigt, at du som landmand kommer et skrift foran. Det gør du ved at kende effekterne på de tiltag, som du har gennemført. Det er ikke nok med et regneark eller et håndskrevet dokument, konkluderer Karen Feddersen og fortsætter:

- KF Miljø ApS har udviklet klimapasset, som giver dig et samlet overblik over den miljøindsats, som du har gennemført og kigger samtidig ind i, hvilke tiltag og virkemidler andre i dit segment har foretaget og som kan virke som inspiration for dig, forklarer Karen Feddersen, som fortæller, at effekterne er dokumenteret via Aarhus Universitet og godkendt af Landbrugsstyrelsen.

Læs også