Gårdråd virker i både modgang og medgang

Et gårdråd kan antage mange former og opfylde mange formål. Derfor er der rigtig mange landbrugsvirksomheder, der kan have gavn af at få andres syn på sagen. Det mener virksomhedsrådgiver i Agri Nord, Jørgen Cæsar Jensen.

- Jeg mener, at gårdråd er for lidt udbredte i forhold til, hvad de burde være, siger han.

Et gårdråd kan blandt andet bestå af advokater, kollegaer, driftsledere, familie og landbrugsrådgivere og kan være en god løftestang for landmanden for eksempel i forbindelse med gene-rationsskifte, udvidelser og nybyggeri med mere.

Input fra andre erhverv
De dage er forbi, hvor gårdrådet udelukkende bestod af rådgiverne fra landbocentret.
Jørgen Cæsar Jensen råder til, at landmanden sammensætter sit gårdråd med personer fra andre erhverv.

- Jeg kan mærke, i de gårdråd hvor jeg sidder sammen med erhvervsfolk udefra, at de stiller nogle spørgsmål, som vi i landbruget slet ikke har tænkt på, siger han.

En erfa-gruppe kan eksempelvis ikke erstatte et gårdråd.

- Erfa-grupper er gode til at give respons, men man mangler inputs og udfordringer udefra. For eksempel som erhvervsmanden, der kan sætte spørgsmålstegn ved nogle ting, siger han.

Farer og potentialer
Når landmanden sætter sig omkring bordet med et gårdråd, kan han regne med, at hans planer og ideer bliver udfordret.
Og det er et stort plus.

- Landmanden kommer til at tage bedre beslutninger, når han bliver præsenteret for nye vink-ler og andre tilgange til dét at drive forretning, siger virksomhedsrådgiveren.

Et gårdråd kan også hjælpe til med at spotte faresignaler og risikoelementer, inden det går galt.

Krav til kriseramte landbrug
Er tingene ved at køre skævt, kan det også være en ide at etablere et gårdråd.

Jørgen Cæsar Jensen oplever i nogle tilfæde, at penge- og kreditinstitutter kræver, at kriseramte landmænd etablerer et gårdråd.
Det kan eksempelvis være en betingelse for, at der gives yderligere kreditbevillinger. Og det kan være en rigtig god ide, mener rådgiveren.

- Et gårdråd kan se ting, som landmanden ikke selv ser, siger han.

Hvis landmanden vil have noget ud af sit gårdråd, er det afgørende, at han er med på ideen. Også selvom det er banken, der har fået den.
- Ejeren skal selv være indstillet på at bruge gårdrådet, ellers hjælper det ikke noget, siger Jørgen Cæsar Jensen.