Udklækker nye typer af landmænd

Mønsterbrydere kalder de sig selv - »by-børnene«, der til sommer bliver uddannede landmænd fra Kold College, og som alle er fastansat efter endt skolegang. Tilgangen er en anden, fokus måske lidt nye steder, men lysten og passionen for landbruget er den samme som hos andre nyuddannede landmænd.

Om to måneder kan de fem piger (fra venstre) Stina Fruerskov, Charlotte Lysdal, Annika Christensen, Louise Petersen og Caroline Ravnhøj bryste sig af at være den første klasse færdiguddannede landmænd fra Kold College. De fire af pigerne havde ingen landbrugsmæssig erfaring eller baggrund, da de påbegyndte uddannelsen, og er derfor et billede på de nye typer af landmænd, der uddannes flere og flere af i de kommende år. Fotos: Henriette Lemvig

Der er kun to måneder til, at de fem piger, der udgør den første klasse landmænd på Kold College i Odense, kan kalde sig færdiguddannede.

- Tidligere har vi ikke tilbudt trin to af landbrugsuddannelse, men det gør vi nu. I år er det med en lille klasse, men med udsigt til langt flere i de kommende år, når vi ser på volumen af de efterfølgende klasser, siger Kristian Karlby, som er lærer på skolens linje, Jordbrug og Natur.

Alle fem er fastansat efter endt uddannelse og glæder sig over deres valg af uddannelse. Et valg, der ikke umiddelbart lå i kortene.

- Kun den ene er opvokset på landet. De fire andre er fra byen og uden en egentlig tilknytning til det at blive landmand hverken fra familie eller venner, påpeger Kristian Karlby.

Dyr, velfærd og bæredygtighed

Caroline Ravnhøj, der med sine 27 år er den ældste af de fem landbrugsstuderende, og som den eneste har taget den almene gymnasieuddannelse først supplerer:

- Det lå slet ikke i kortene for mig. Jeg er den eneste i vennekredsen og i min familie, der har med landbrug at gøre. Men det trak i mig, at jeg med den her uddannelse kommer i tæt kontakt med dyr og kan have fokus på bæredygtighed og velfærd samtidig med, at jeg får frisk luft og nye oplevelser stort set hver dag.

- Det er fedt at være med til at producere fødevarer, fortsætter Stina Fruerskov, der kommer fra Bolbro og efter sommerferien fortsætter som fastansat medhjælper på den fjerkræejendom, hvor hun indtil nu har været elev.

- At vi er med til at gøre en forskel og kan gøre vores til, at landbruget bevæger sig mere i retning af det, forbrugerne i stor stil efterspørger, og hvor velfærd er et vigtigt parameter, gør det rigtigt spændende.

Praktisk arbejde på skolen

De fem piger samstemmer enigt, at grunden til, at de valgte landmandsuddannelsen på Kold College frem for en decideret landbrugsskole, er muligheden for at være med i det praktiske arbejde også på skolen.

- På skolen er der ikke langt fra bøgerne og ud i stalden. Vi har dyrene lige ude i stalden, så det at passe dem er den stor del af vores læring, ikke kun når vi er i praktik, påpeger Annika Christensen, der med sine 20 år er den yngste færdigt uddannede til sommer.

- Vi arbejder med det, vi lærer og har ansvar for dyrene i løbet af skoleforløbet med blandt andet weekendvagter. Det er supergodt, siger Caroline Ravnhøj.

Mangel på praktikpladser

Det sværeste har for dem alle været at finde en praktikplads.

- Vi er første årgang her på Kold College, der bliver helt færdigt uddannede, så der er ikke rigtigt andre, som har banet vejen for os ude blandt landmændene, siger Stina Fruerskov.

- Der har måske været lidt usikkerhed omkring, hvad vi kan, når vi kommer her fra skolen, end de, der kommer fra eksempelvis Dalum Landbrugsskole, hvor langt de fleste landmænd selv er uddannet.

- Men vi kan det samme, understreger pigerne enigt.

Ukendt verden

Stina Fruerskov erkender, at hun fandt det hårdt at påbegynde sin praktik.

- Ikke nok var det fysisk et langt hårdere arbejde, end jeg hidtil havde været vant til, men jeg skulle også lære, at jeg faktisk havde en betydning i det team, der var omkring produktionen, og at jeg ikke bare kunne bede om fri med få dages varsel eller i spidsbelastninger.

Skolen bidrager i undervisningen også med forberedelse i, hvordan jargonen er på et landbrug, og hvad eleverne kan forvente, og hvad der forventes af dem.

- Man vænner sig heldigvis hurtigt til, at der er travlt i landbruget, og at man får tingene at vide, helt som de er. Der bliver ikke pakket meget ind, smiler Caroline Ravnhøj og understreger, at hun synes, det er meget befriende.

Mønsterbryder

På hjemmefronten er de fire, der ikke har rødder i landbruget, blevet mødt med overraskelsen fra deres familie og venner, over deres valg af karrierevej.

- Det er jo slet ikke et normalt valg, så jeg ser næsten mig selv, som lidt af en mønsterbryder, siger Caroline Ravnhøj, der efterfølgende har fået selskab af to veninder, der også har valgt at blive landmænd.

- Da de hørte om mine tanker bag, og alle de oplevelser jeg fik, var de ikke i tvivl. Men det lå ikke som en reel mulighed før. Alene fordi de ikke regnede med, at der var et tilbud for os, der ikke har fået det ind med modermælken.

De første seks elever

Afgangseleverne fra Kold College Jordbrug & Natur, Landmand 2021:

Charlotte Lysdal fra Hårby, Svin

Louise Petersen fra Agedrup, Svin

Stina Fruerskov fra Bolbro, Fjerkræ

Annika Christensen fra Aarup, Svin

Caroline Ravnhøj fra Årslev, Kvæg

Læs også