En skov kan både være bæredygtig, en god forretning og byde på rigt frilufts- og dyreliv, mener greven på Hvidkilde Gods. Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn er dog ikke kommet sovende til resultatet. Mange års erfaring og strategiske driftsplaner er succesopskriften bag skovene i det sydfynske.
Solen bagte og fuglene sang om kap i Folehave Skov, der tilhører Hvidkilde Gods ved Svendborg kun en spytklat fra Egebjerg Mølle. Godset var endnu engang vært til Skovens Dag den første søndag i maj, der arrangeres af Dansk Skovforening og private-, kommunale- og statsejede skove over hele landet.
Deltagerantallet på en snes stykker skyldtes nok, at de fleste var taget til det lokale ishus eller solede hjemme i haven. Men det gjorde slet ikke noget, hvis man spørger godsejer og greve, Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, der sammen med Skovfoged Per Ørbæk bød velkommen og viste rundt.
- Vi har før været op imod hundrede, og det er altså lidt af et kaos. Ét er, at det er svært at råbe folk op og gå i samlet flok, noget andet er, at vi mister det helt intime ved at kunne gå sammen og have en samtale om skoven, forklarede greven.
Kan det hele
Lehn-slægten har ejet godset siden 1700-tallet og i alle disse år har skoven været et udgangspunkt. Sådan er det stadig, der er en klar mission med godsets skovdrift.
- Vores budskab er, at skoven kan det hele. I en tid hvor danskerne både vil have friluftsliv, biodiversitet, et bedre klima og rigt dyreliv, vil vi også gerne vise, at alt det godt kan lade sig gøre, uden at det går udover min økonomi, forklarede godsejeren.
I driftsplanerne har de derfor en konstant afvejning af, hvad der skal ske og hvorfor.
- Træerne er plantet efter jordbundstypen i en vis udstrækning. Men det er en balancegang mellem naturtilpasning og rationalitet. I min farfars tid var der en skovridder, en assistent og fire skovfogeder, og nu skal Per stå med det hele selv, og det gør, at præcisionen i at have de rigtige træer, de rigtige steder, er blevet mere rationel, sagde greven og understregede, at der er mange måder at drive skov på.
Kvalitet giver højværdi
Sitka- og douglasgran pryder i dag store dele af skoven, og der er en særlig grund til, at det ikke kun er den klassiske rødgran.
- Sitka vokser hurtigere og har en bedre sundhed end rødgran, der er mere følsom overfor svampeangreb. Samtidig kræver rødgran også kolde vintre, hvor vi med den globale opvarmning må se i øjnene, at temperaturen stiger, sagde skovfoged Per Ørbæk, og tilføjede, at douglasgran er meget efterspurgt og værdimæssigt kan sammenlignes med løvtræer.
Skovbunden i Folehave skov har en sammensætning med stor variation, der gør, at næsten alt kan gro der, og det udnytter godsejeren.
Hans taktik er at gro mange forskellige træer, da han på den måde både har forskellige varer på hylderne, og spreder chancen for, hvad der virker.
- Man må endelig ikke tro, at det skader at plante lidt forskelligt og bruge træet, jo mere træ vi bruger og planter, jo mere får vi gang i klimaprocessen og opnår de positive effekter, forklarede godsets skovfoged Per Ørbæk.
Omkostninger ved de langsigtede plantningsstrategier dækkes ind af udlejning til jagt og salget af juletræer og pyntegran om vinteren.
Hvidkilde Gods råder over i alt 1500 hektar skov, der foruden Folehave Skov også tæller blandt andet Løvehave Skov.
Læs mere fra Skovens Dag i ugens LandbrugFyn.