Næsten 400 landmænd vil rejse skov på deres marker
I årets ansøgningsrunde for privat skovrejsning har 381 landmænd søgt om tilskud til at rejse ny skov, oplyser Landbrugsstyrelsen. Ordningen har den seneste tid været i fokus på grund af særdeles langsom sagsbehandling.
Store frustrationer i skovbranchen har tilsyneladende ikke afholdt landmænd fra at søge i ordningen for privat skovrejsning. Ved udgangen af september sluttede årets ansøgningsrunde, og Landbrugsstyrelsen kan nu meddele, at 381 landmænd har søgt om tilskud til at erstatte deres marker med nye skove.
- Vi oplever stor interesse fra landmænd, der vil erstatte deres marker med skov. Vi hører ligeledes fra mange, der tidligere har fået støtte til at plante nye skove, og de fremhæver glæden ved at skabe mere natur og samtidig løfte gårdens herlighedsværdi, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Frank Josephsen Kargo i en pressemeddelelse.
Skovene tjener både et klima- og miljøformål. De kommende træer kommer til både at optage CO2 fra atmosfæren og optage kvælstof via rødderne.
Bliver alle 381 skove realiseret, er det Landbrugsstyrelsens forventning, at de nye skove kan reducere udledningen af kvælstof med over 25 tons pr. år.
- Nu skal vi i gang med at se på ansøgningerne, og her fordeler vi støtten, så den giver den største miljøgevinst for pengene. Det betyder blandt andet, at ny skov i områder, hvor kvælstofbelastningen er størst, bliver favoriseret, siger Frank Josephsen Kargo.
Langsom sagsbehandling
Netop ordningen om privat skovrejsning har Effektivt Landbrug omtalt flere gange den seneste tid. De seneste to år har der været afsat 70 millioner kroner til ordningen, som kommer fra EU’s landdistriktsprogram. Det blev for nyligt aftalt af partierne på Christiansborg, at ordningen skal fortsætte i den størrelsesordning frem mod 2030.
Det har dog i praksis vist sig problematisk at få pengene ud til de mennesker, som har fået tilsagnene fra Landbrugsstyrelsen. Ved sidste års ordning har kun få fået deres tilskud udbetalt, og også ved ordninger fra tidligere år er der stadig personer, der venter på deres tilskud.
Fra Dansk Skovforening lød der for to uger siden kritik af ordningen.
- Vi hører fra konsulenter, at der er kunder, som ikke gider at søge, fordi det er for bøvlet. Nogle vælger måske at bekoste en skovrejsning selv, men størstedelen dropper nok desværre ideen, sagde Ditte Galsgård, erhvervspolitisk konsulent dengang.
Størst ansøgning i Jylland
I forbindelse med årets ansøgningsrunde lyder det, at det er i Jylland, at der er størst interesse for privat skovrejsning. Det er nemlig ni jyske kommuner, der topper listen med flest ansøgere. Vejle Kommune tager førstepladsen, hvor hele 34 landmænd har søgt om at udskifte deres marker med skov.
De nye skove vil blive pålagt fredskovspligt efter skovloven. Det betyder blandt andet, at skoven aldrig må fjernes, og at der altid skal plantes ny skov, hvis skovejeren fælder træerne.
