Nok er antallet af overløbsbygværker med fælleskloakerede ledninger, ifølge Miljøstyrelsen, blevet reduceret med 379 siden 2017. Men problemer med overløb med spildevand, der ender i åer, søer og havet, er stadig reelle. Og udviklingen går alt for langsomt, mener landmand Klaus Christensen.
Vil du læse mere?
Kære læser, denne artikel fra Effektivt Landbrug er låst.
Kvalitetsjournalistik kræver research, ekspertise og adgang til relevante kilder.
Men vi vil rigtig gerne tilbyde dig et digitalt abonnement i 30 dage for kun 30 kroner.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
19. september 2026
9 min · 18. september
Græsstøtte er uafklaret, gødningsloven møder både EU-klage og opbakning, og smågriseeksporten styrer mod nye rekorder.
Klaus Christensens græsmarker adskilles af en bæk, hvori der ofte udledes spildevand, som oversvømmer markerne med reststoffer. Foto: Privat
Klaus Christensen har en bedrift sydvest for Randers og er træt af, at der ikke bliver arbejdet hurtigere for at reducere mængden af overløb med spildevand. Han mener, det er hyklerisk, at landbruget pålægges tunge krav for at stoppe sin udledning af miljøpåvirkelige stoffer, når myndighederne ikke udsættes for samme krav. Foto: Privat
Græsset på Klaus Christensens marker bruges som foder. Og landmanden er blandt andet bekymret for, hvad stofferne i spillevandet kan have af betydning for de dyr, der indtager foderet. Foto: Privat
Landmand og debattør Knud Jeppesen betvivler, at en reducering i antallet af overløbsbygværker reelt set betyder færre udløb og mindre spildevand i åer, søer og farvand. Foto: Arkivfoto