Elo West Larsen fra KWS Scandinavia A/S undrer sig over, at forsøgsresultater inden for roedyrkning til tider underspilles i branchen.
SORTSFORSØG Der er gennem mange årtier lavet sortsforsøg i roedyrkningen, og de omfattende forsøg har bidraget til et kolossalt løft i udbytterne.
- Der har i en årrække været en årlig fremgang i udbytterne på mellem halvandet og to procent. Ingen andre afgrøder har formået noget, der ligner dette, fortæller Elo West Larsen, der er dansk country manager for KWS Scandinavia A/S.
Han er naturligvis meget tilfreds med udbyttefremgangen, men han finder det besynderligt, at værdien af forsøgsresultaterne undertiden alligevel nedtones hos mange i branchen.
- Vi holder fast i en meget høj standard med forsøg her i landet, og det er ikke gratis. Når vi nu af gode grunde har valgt at bibeholde forsøgsaktiviteterne, synes jeg da også, at vi skal bruge resultaterne – og bruge dem systematisk, lyder det fra Elo West Larsen.
Dyrkningsøkonomi under pres
Han understreger i den forbindelse, at sukkerudbyttet og ikke mindst dyrkningsøkonomien er de vigtigste parametre i sortsvalget.
- Med en dyrkningsøkonomi under pres er der ikke plads til uopmærksomhed på bidrag, som kan give løft i den endelige dyrkningsøkonomi, fastslår han
- Økonomiberegningerne fra Nordic Beet Research er det bedste, vi har, så lad os bruge dem konsekvent, tilføjer Elo West Larsen videre og fremfører et konkret eksempel.
- Hvis for eksempel markedets højest ydende sort ligger 900 kroner i plus i økonomiberegningerne og en anden sort ligger med minus 100 kroner, så er det let at regne ud, at 1.000 kroner skiller de to sorter.
- Med en frøpris på for eksempel 1.750 for den højest ydende sort, må den lavtydende sort altså kun koste 750 kroner, hvis der skal være balance i dyrkningsøkonomien. Det er logikken, der bør herske.
- Ved konsekvent at vælge de højest ydende sorter holdes roedyrkningen generelt på rette spor som en konkurrencedygtig afgrøde og på den enkelte bedrift optimeres på markniveau. Når man tilmed tager den nye brancheaftale i betragtning (med kontrakttegning pr. hektar, red.), giver det endnu mere mening, påpeger Elo West Larsen.