Nordic Beet Research (NBR), Nordic Sugar og VKST stod – som en opfølgning på roedagen i juni – for nylig bag et efterårstræf i demoparcellerne på Sofiehøj Forsøgscenter ved Holeby på Lolland. 

Her viste Otto Nielsen fra NBR blandt andet nogle roeplanter, der på forhånd var lagt klar på jorden, så man kunne se, hvordan henholdsvis fem roer med svagt udviklet top, i forhold til fem roer med veludviklet top, så ud, når de var gravet op. 

- Hos de roer, der er lidt svage i vækst, kan det skyldes, at de er blevet angrebet af nematoder. Det vil give nogle forgreninger, hvis det er de fritlevende nematoder og en mere skægget roe, hvis der er tale om cystenematoder, forklarede Otto Nielsen og gjorde samtidig opmærksom på, at forgreningerne også kan skyldes problemer med jordstrukturen.

Vigtigt at være på forkant

- Når prøveresultaterne kommer, er det som regel allerede for sent. Roernes rodnet kommer ned i et par meters dybde, og når de endnu ikke er udviklede, kan det se ud som om, der er mangler. 

- Når man så kører ud og tildeler ekstra næring, er rødderne måske en halv meter længere nede i jorden, og de havde klaret sig alligevel, oplyste Otto Nielsen og understregede, at det er vigtigt, at man hele tiden går i marken og er på forkant med, hvad der sker. 

- Om vandet kommer, kan vi aldrig vide, men vi kan sørge for, at der er gødet rigtigt, og meget gerne placeret, for så kan vi klare os med lidt mindre, fastslog Otto Nielsen, der videre påpegede, at man være opmærksom på, at der er tilgængelig fosfor og kali.

Store, flotte roeplanter

Han fremviste økologiske planter, som har fået Øgro, der er et produkt lavet på restprodukter fra slagterier. 

- Det er langsommere om at mineralisere, så derfor er det allerede lagt ud i såbedet, forklarede Otto Nielsen, der må konstatere, at planerne på parcellen står flot, selv om de i sommer så lidt sølle ud.

- Det er tydeligt, at når der er rigelig adgang til kvælstof og vand, så får man nogle store, flotte roeplanter. 

- Man siger, at roerne skal bruge i alt 200 kilo kvælstof. De første hundrede skal vi tilføre, de resterende hundrede finder de selv. 

- Derfor er det ikke roerne, der skal prioriteres, hvis man står og mangler kvælstof i øvrige afgrøder, roerne skal nok klare sig, konstaterede Bo JM Secher fra Nordic Sugar.

Han forklarede videre, at hvis man tildeler mere gødning, end planten har brug for, giver det meget top, men ikke mere sukker. Faktisk kan overgødskning give lavere sukkerindhold.

Rust i roerne
Der er planter i demoparcellerne på Sofiehøj Forsøgscenter, som ikke er blevet behandlet mod rust.
Det bemærkede de fremmødte hurtigt, da rusten rigtig har fået fat i forsøgene på Sofiehøj. Sukkerroeavlerne fik dog også »opskriften« på en kur mod rust og meldug.
- Der er ingen tvivl om, at det, der giver bedst effekt mod rust, er to behandlinger med Opera, og gives der to gange 0,5 liter, opnår man det bedste dækningsbidrag, forklarede Anne Lisbet Hansen fra Nordic Beet Research.
- Denne dosering er ikke nok til at holde planterne helt fri for rust, men det er her, man opnår det største overskud set over et flerårsgennemsnit, påpegede hun.

Lidt for økologerne
Anne Lisbet Hansen konstaterede også, at en anden svampesygdom har angrebet roerne i år.
- Vi ser et usædvanligt højt tryk af den sydeuropæiske bladsvamp, cercospora, hvilket kan skyldes de meget varme dage, vi havde sidst i juli og sidst i august, fortalte Anne Lisbet Hansen, der også havde lidt for økologerne.
- Til økologi efterspørges først og fremmest resistens mod bladsvampe i sukkerroesorterne, men de fleste nuværende sorter får meget angreb.
- Der må gerne anvendes svovlproduktet Kumulus mod bladsvampe, og vi har roer behandlet med bagepulver og et biologisk bakteriemiddel.
- Der er set lidt effekt mod meldug i et andet forsøg, og ellers var planterne fortsat meget rustrøde, sagde Anne Lisbet Hansen afslutningsvis. /mc

 

Planter