Efter årtiers uenighed kan Danmark bevare grænserne for brugen af nitrit i kødprodukter.
Efter næsten tre årtiers strid mellem Danmark og EU om grænseværdier for tilsætning af nitrit til kødprodukter, accepterer EU-Kommissionen de danske særregler på området.
Det oplyser DTU Fødevareinstituttet, der peger på, at der ligger solid forsknings- og rådgivningsindsats bag.
I 1960’erne blev eksperter fra DTU Fødevareinstituttet (det tidligere Statens Levnedsmiddelinstitut) bekymrede for at tilsætte nitrit i kødprodukter, fordi forskning på området pegede i retning af, at det kunne øge risikoen for kræft.
Derfor indførte Danmark i 1973 en positivliste for tilsætningsstoffer, som blandt andet begrænsede mængden af nitrit, der måtte tilsættes kødprodukter (E249 og E250). Men med basis i instituttets faglige rådgivning blev grænseværdierne herefter gradvist sænket i løbet af 1980’erne, skriver DTU Fødevareinstituttet på sin hjemmeside.
Anlagde sag
I 1995, da reglerne for anvendelse af tilsætningsstoffer blev EU-harmoniseret, besluttede Danmark at fastholde de danske grænseværdier. Det kunne imidlertid ikke forsvares sundhedsmæssigt, vurderede Kommissionen i 1999, og dermed udgjorde de danske regler en ulovlig, teknisk handelshindring.
Danmark påberåbte sig imidlertid den såkaldte miljøgaranti og anlagde sag mod Kommissionen ved EF-Domstolen (nu EU-domstolen) for at kunne beholde de nationale regler, skriver DTU Fødevareinstituttet.
Miljøgarantien tillader medlemsstaterne at beholde eller implementere nationale regler på visse områder trods EU-regler om harmonisering.
Om nitrit
- Nitrit tilsættes ofte bacon, skinker, hamburgerryg og forskelligt kødpålæg af hensyn til farven og for at hæmme væksten af bakterien Clostridium botulinum, som kan give pølseforgiftning
- Nitrit reagerer med visse aminer, der i forvejen findes i kødet, hvilket kan resultere i dannelsen af kræftfremkaldende N-nitrosaminer
- Økologiske kødprodukter, der er produceret i Danmark, må ikke tilsættes nitrit
Kilde: DTU Fødevareinstituttet