- En SMS med teksten »Jeg har skåret mig lidt, er på skadestuen nu og venter på at blive syet«, tikker ind på mobiltelefonen.

Sådan lyder det fra arbejdsmiljøkonsulent Karen Freiesleben, Sikkerhedsbussen.dk, der således fortæller om en ganske almindelig hverdag i et almindeligt dansk landbrug, hvor uheldet er ude og straks sætter mange tanker i gang hos den eller de pårørende.

- En landmand er ikke kun kommet »lidt« til skade, når han egenhændigt er kørt til skadestuen for at blive syet. Og tankerne kommer myldrende: Hvor stor er skaden? Kan han passe dyrene, når han kommer hjem? Hvem kan hjælpe? Og hvordan er det nu med sundhedsforsikringen med mere?

Karen Freiesleben kommer med nogle af de spørgsmål, som med det samme opstår. Alvoren og tankerne er reelle nok, for hvordan står familien, hvis landmanden bliver alvorlig syg? Eller i værste fald dør? Kan bedriften køre videre? Hvordan er ægtefælle, kæreste eller børn stillet?
 

Sikkerhed omkring gården

I den forbindelse peger arbejdsmiljøkonsulenten på, at en beredskabsplan kan være løsningen.

- Den forebygger desværre ikke sygdom eller dødsfald, men er et vigtigt værktøj, der er ud- og gennemarbejdet; vel at mærke før behovet opstår. Før ulykke eller uheld er ude.

Jeanette Juul Pedersen, jurist i Østdansk Landboforening, supplerer og fortæller at foreningen har indgået et samarbejde med Karen Freiesleben, som tilbyder landmænd og deres familier og ansatte, at man sammen udvikler en beredskabsplan, der sikrer, at man løbende får styr på alt på bedriften.

- Det være sig fra sikkerhed omkring på gården, over sikkerhed vedrørende ens forsikringer, til ens juridiske situation med mere, hvis værst tænkelige skulle ske. Det giver ro i sindet at vide, at man som landmand har sikret sine nærmeste, samt at de ved, hvad der skal gøres, hvis ulykken sker, fortæller Jeanette Juul Pedersen.
 

Indhold i beredskabsplan

Beredskabsplanen, som er udarbejdet af Østdansk Landboforening i samarbejde med Karen Freiesleben, indeholder tre store afsnit:

Afsnit 1: Det lavpraktiske: Arbejdspladsvurdering (APV), førstehjælp og brand, oversigtsplaner, kontaktoplysninger på personale, naboer, kollegaer, der kan træde til ved behov samt emner, der alle er med til at forebygge og mindske ulykker, og som er hjælpen her og nu, hvis ulykken indtræder. 

Afsnit 2: Bank, forsikringsselskab og pensionsselskab. Hvordan forholder banken sig ved svær ulykke eller dødsfald? Og hvilke forsikringer dækker hvornår? Er der for eksempel tegnet syge- eller driftstabsforsikring? Og hvornår og hvor meget bliver udbetalt via pensionen? En gennemgang med henholdsvis bankrådgiver, forsikringsmægler og pensionsrådgiver kan give en god viden – og en god dialog med familien efterfølgende.

Afsnit 3: Testamenter herunder almindeligt og børnetestamente, fremtidsfuldmagt og ægtepagt. For de efterladte giver det ro at vide, at arvespørgsmål, ikke tvangsarv, er tilkendegivet. Ligeledes er familiemedlemmer taget i ed med hensyn til børnenes tarv efter forældrenes død. Og endelig giver fremtidsfuldmagten nære familiemedlemmer mulighed for at blive værge, hvis dette bliver nødvendigt. Én af Statsforvaltningen udpeget advokat handler ikke nødvendigvis i bedriftens ånd.
 

Den nødvendige dialog

- Udarbejdelse af en beredskabsplan lægger op til en god og nødvendig dialog, idet man automatisk kommer langt omkring mange emner, som måske ikke ligger indenfor dagligdags snak, vurderer Jeanette Juul Pedersen.

Hun suppleres af Karen Freiesleben, som understreger, at der kan hentes hjælp til udarbejdelse af en beredskabsplan mange steder.

- Man bør, påpeger Karen Freiesleben, dog være opmærksom på, at beredskabsplanen skal komme hele vejen rundt og ikke kun forholde sig til de umiddelbart lette løsninger.

Afsluttende skal det nævnes, at landmanden, der indledningsvis blev nævnt, slap med skrækken. Men det kunne have gået grueligt galt.

 

»- Og tankerne kommer myldrende: Hvor stor er skaden? Kan han passe dyrene, når han kommer hjem? Hvem kan hjælpe?«

Karen Freiesleben

 

 

Sundhed