Europæiske noteringer står stille
Uændrede markeder i Europa – noteringer fortsat stabile, konstaterer landsforening for svineproducenter.

Arkivfoto
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
På nær i Italien er der ingen prisændringer på det europæiske slagtesvinemarked i denne slagteuge. Det meddeler Landsforeningen af Danske Svineproducenter i et nyhedsbrev.
- Markedssituationen i Europa har ikke ændret sig hverken i positiv eller i negativ retning. Kun i Italien forårsager ASF-situationen problemer, som resulterer i faldende priser på slagtesvin (på grund af påvirkning af skinkeproduktionen i Parma-regionen).
- Efterspørgslen i Europa er fortsat stabil, og markedet er i god balance
Danske Svineproducenter – i nyhedsbrevet Rundt i Euroopa
Ifølge Danske Svineproducenter er udbud og efterspørgsel generelt i balance i Europa. Markedsdeltagerne venter på bedre vejr, så grillsæsonen for alvor kan begynde.
- Efterspørgslen i Europa er fortsat stabil, og markedet er i god balance, lyder det fra foreningen.
- I Tyskland klager slagterierne på den ene side over negative avancer. På den anden side er slagtesvineudbuddet ikke særligt stort. Som resultat er den tyske notering stabil, tilføjes det.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.



































