Sønderjysk svineproducent investerede for nylig i løsdrift i farestalden. Ønsket om bedre sundhed, større og stærkere dyr samt en lavere dødelighed blev indfriet i langt højere grad end forventet.
12,1 fravænnede grise pr. fravænning og en fravænningsvægt på 7,2 kg.
Det er blot nogle af de resultater, som sønderjyske Tommy Petersen med tilfredshed kan konstatere, efter at han i 2024 tog sin nybyggede stald til løsgående, diegivende søer i brug.
Resultaterne overgår langt hans forventninger, fremgik det ved Svinevets årsmøde, hvor han for nylig fortalte om sine erfaringer med at give sig i kast med løse søer i farestalden.