- En ny testmetode på blodprøver gør det lettere og mere sikkert at overvåge en besætning for spolorm.

Det meddeler Landbrug & Fødevarer, Sektor for Gris (L&F Gris).

Tidligere skulle der observationer af såkaldte »ormepletter« i leveren på slagtesvin og selvdøde grise samt optælling af ormeæg i gødningen for at konstatere, om spoleorm er et problem i besætningen. Fremover bliver det altså meget mere enkelt, idet man nu blot kan nøjes med at analysere blodprøver for antistoffer.

Fordelen ved blodprøverne er, at det giver et mere stabilt billede af smitteforekomsten i besætningen.

Et aber dabei er dog, at det tager omkring 6-8 uger, fra grisen indtager spoleormeæg, til larven når sit voksne stadie.

- Grisene vil dermed først teste positiv for spolorm herefter, fremgår det af en artikel på svineproduktion.dk, hvor den nye metode omtales.

Kan kombineres

En væsentlig fordel ved brug af blodprøver er dog, at testen for spoleorm kan kombineres med andre blodprøver, som man alligevel skulle have taget.

L&F Gris foreslår, at hvis man alligevel skal have undersøgt statusblodprøver på det veterinære laboratorium i Kjellerup, er det let også at få testet for spolorm på samme tid.

- Du kan krydse af, at du vil have 10 prøver analyseret for spolorm, foreslås det.

Ifølge L&F Gris formodes det, at alle danske besætninger er smittet med spolorm - både indendørs- og udendørs besætninger.

Til gengæld er betydningen af smitte med spolorm i svinebesætninger omdiskuteret.

Orme-ulemper

Flere undersøgelser peger ifølge svineproduktion.dk på, at det er forbundet med nedsat tilvækst og øget foderforbrug hos slagtesvin, hvis smittebyrden er høj.

Andre undersøgelser tyder endda på nedsat respons på vaccination hos polte, der er smittet med spolorm. Endelig kan spolorme-larver endda i sjældne tilfælde være årsag til dødsfald.

- Dette kan ske, hvis en ikke tidligere inficeret gris indsættes i et miljø med høj smitte, så der kan opstå massiv larvevandring i lungerne, som i sidste ende kan koste grisen livet, fremgår det.

Til gengæld opnås der immunitet, hvis grisene tidligere har været smittet.

Men da æggene er meget hårdføre og klæber godt til inventaret, kan de smitte nye grise i mange år fremover.

Spoleorm kan behandles med ormemiddel i samarbejde med besætningsdyrlægen.

Sådan smitter spolorm

Grise smittes med spoleorm ved at optage æg fra spolorm fra miljøet. Æggene klækkes i grisens tarm, og de mikroskopiske larver finder vej til leveren, hvorfra de føres med blodet til lungerne. Alt dette sker i løbet af en uge.

Fra lungerne hostes larverne op, og via svælget kommer de igen ned i tarmen, hvor de vokser sig store, helt op til 40 centimeter lange. Her bliver de kønsmodne, og seks-otte uger efter smittetidspunktet kan de udskille tusindvis af æg.

Æggene modner i en-tre måneder i miljøet, hvorved det hele kan starte forfra med smitte af andre grise.

Kilde: Svineproduktion.dk

Nej, det er ikke spaghetti. Det er spoleorm. En massiv infektion med spoleorm kan i værste fald koste grisen livet. Arkivfoto

Nej, det er ikke spaghetti. Det er spoleorm. En massiv infektion med spoleorm kan i værste fald koste grisen livet. Arkivfoto

Symptomer på spolorm

Dårlig foderomsætning

Nedsat tilvækst

Eventuelt vægttab

Utrivelighed

Hoste

Diarré

Sjældent akut dødsfald

Kilde: Svineproduktion.dk

Spoleorm kan blive op til 40 cm lange. Arkivfoto

Spoleorm kan blive op til 40 cm lange. Arkivfoto