- Nu må vi se, hvor langt det bærer os. Det skal nok lykkes os på den ene eller anden måde, lød nogle af ordene i præsentationsvideoen af vinderen af Årets Særlige Indsats, Mathias Broholm Andersen, Nybroh ApS, ved Frederikshavn.

Juryen har bestået af rådgivende dyrlæger, svineproducenter og folk fra Seges Gris.

- Han har en helt særlig tilgang til det at være griseproducent, og hvordan man kommer i gang uden de store investeringer. Sammen med en kammerat stiftede Mathias et driftsselskab for nogle år siden. Udgangspunktet var en soejendom til 600 søer, som ellers ville stå tom. Der er bevidst blevet investeret minimalt i ejendommen med tanke på low cost-produktion. Mathias har gentaget manøvren ved endnu et nedslidt anlæg med meget lidt jord, som nu indgår i driftsselskabet, lød begrundelsen fra Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer Gris.

- Investeringshorisonterne hedder ikke 30 år, men nærmere 10 år, sagde Mathias Broholm Andersen i præsentationsvideoen. 

Svin