Fodervirksomhed: Tang skal hjælpe svineproducenter med zinkfri fravænning

Københavns Universitet og proteinproducenten European Protein har netop udgivet en videnskabelig artikel, der konkluderer, at tang i smågrisefoderet kan forbedre sundheden for smågrise. Alligevel rådes svineproducenterne til at holde igen med tang i smågrisefoderet og i stedet bruge tangen i sofoderet.

I juli 2021 udgav Københavns Universitet og European Protein en ny videnskabelig artikel i Journal of Animal Science and Technology, der påviser, at foder med fermenteret raps og tang signifikant forbedrer sundheden for smågrise uden brug af zinkoxid.

Baggrunden for artiklen var et storskala-forsøg, der skulle undersøge en lang række planters – herunder tangs – evne til at erstatte 2.500 ppm zinkoxid i fravænningsfoderet efter EU’s udfasning af medicinsk zink i juni 2022.

Tang-forsøget blev gennemført med 690 smågrise, der alle blev tildelt zinkfrit foder baseret på: 1) Sojaproteinkoncentrat + 0 procent raps og tang; 2) Sojaproteinkoncentrat + 2,5 procent raps og tang; 3) Sojaproteinkoncentrat + 5 procent raps og tang.

De eksperimentelle blandinger blev tildelt som en præstarter-blanding fra dag syv efter faring frem til fravænning, efterfulgt af et start-foder fra fravænning og fem uger efter fravænning. Andelen af raps og tang var konstant i begge blandinger.

Tang gav længere tarmvilli

Forsøget viste, at smågrise, der blev fodret med fermenteret raps og tang havde længere tarmvilli, og leveren udskilte færre affaldsstoffer i blodet. Samme levertal dokumenterede, at grisene udnyttede proteinerne bedre end en tilsvarende diæt baseret på sojaproteinkoncentrat alene.

Forskerne dokumenterede også en forskel i smågrisenes immunforsvar. Smågrise fodret med raps og tang havde et bedre immunforsvar og en tykkere tarmbarriere. Tarmbarrieren har til formål at beskytte smågrisene mod at sygdomsfremkaldende bakterier vandrer fra tarmen og over i blodbanen.

Det fermenterede raps og tang ændrede også smågrisenes sammensætning af bakterier i tarmen. En mangfoldig bakterieflora med gavnlige bakterier er en indikator for sundhed og er med til at holde infektioner for døren.

Professor i mikrobiologi ved Københavns Universitet, Dennis Sandris Nielsen, forklarer:

- Hvis man sammenligner tarmen med en bus, så kan en mangfoldig sammensætning af mikroorganismer sørge for at optage alle pladserne i bussen. Når »pladserne« er optaget, har sygdomsfremkaldende eller på andre måder negative bakterier svært ved at kolonisere, og derfor er grisene mindre modtagelige over for infektioner.

I forsøget konkluderede forskerne, at mangfoldigheden i tarmen blev signifikant større ved fodring af fermenteret raps og tang til smågrisene sammenlignet med sojaproteinkoncentrat alene.

Bedre tarmsundhed med fibre

Ifølge European Protein er myterne om at fibre er dårligt for pattegrise, noget der hører fortiden til. Med en afstemt sammensætning af opløselige og ikke-opløselige fibre, kan pattegrisen forberedes til at fordøje fibre ved overgang fra somælk til foder. Fibrene har en lang række fordele for tarmsundheden.

I forsøget havde smågrise fodret med raps og tang flere Prevotella-bakterier. Denne type af bakterier hjælper smågrisene med at nedbryde fiberrigt foder. En stor fordel, når smågrisene hurtigere skal kunne overgå til et billigere foder i klimastalden.

Når bakterien Prevotella stercorea nedbryder fibre, produceres kortkædede fedtsyrer, der er forbundet med en række sundhedsmæssige effekter.

Tang gavner både søer og smågrise

Tang har en række antiinflammatoriske og antibakterielle egenskaber, der gavner smågrisene, men ifølge European Protein kan svineproducenten få en bedre økonomi ved at bruge tang i sofoderet i stedet.

Soen er ansvarlig for 2/3 dele af smågrisenes sundhed. Ved fodring af soen med fermenteret raps og tang, påvirker de gavnlige effekter ikke kun soen, men også fostrene i drægtighedsperioden og pattegrisene under diegivning.

Ved at bruge tang i soens foder får svineproducenten altså både fordele af en bedre reproduktion samt sundere patte-og smågrise.

I en videnskabelig artikel fra 2020, konkluderede Københavns Universitet, at fermenteret raps med det kommercielle navn EP100i – var »Lige så godt som medicinsk zink«. Forsøget, der blev offentliggjort i tidsskriftet Animals, viste, at fermenteret raps havde samme positive effekter på smågrisenes sundhed som ved fodring med tang, men tilvæksten var bedre, og foderet billigere.

Erfaringer i sobesætninger

I et andet projekt er Københavns Universitet og European Protein ved at undersøge sundhedstilstanden for søer i danske besætninger. Indtil nu har man tilsammen indsamlet blod- og fæcesprøver fra mere end 45 besætninger i Danmark, før og efter søerne er fodret med EP199. Det er et funktionelt protein, der består af fermenteret raps samt to slags fermenteret tang.

Projektet startede efter forsøg fra Lublin Universitet i 2016. Det påviste, at både søer og smågrises sundhed kunne øges markant ved at tilsætte funktionelle proteiner i sofoderet. På baggrund af dette, valgte European Protein at starte et stort forsøg op, som skulle dokumentere foderets indflydelse på tarmsundheden.

- Så vidt vi ved, er studiet det første af sin slags, der både videnskabeligt og praktisk tester foderets indflydelse på tarmsundhed, blodparametre og sammenhængen med produktionsresultater i så mange kommercielle sobesætninger, fortæller professor Dennis Sandris Nielsen om projektet.

De mange data om sundhed, produktivitet og fodersammensætning samles i en vidensdatabase hos Københavns Universitet, og kan ifølge Dennis Sandris Nielsen anvendes til at lære meget mere om den praktiske sammenhæng mellem tarmsundhed og produktivitet.

Ifølge European Protein er de første resultater allerede klar, og forventes offentliggjort sidst på året.

Øget sundhed og produktivitet

En god tarmflora hjælper ikke kun smågrise, men også søer. EP199 har bevist at kunne reducere sodødeligheden, hjælpe søerne med at modstå infektioner og bidrage til større omsætning og udnyttelse af foderet. Ligeledes er pattegrise fra søer fodret med EP199 mere vitale, ens i størrelse ved faring, og har højere fravænningsvægt.

De første analyseresultater fra 456 søer viste, at den gennemsnitlige diversitet i tarmens mikroflora stiger med 25 procent for søer fodret med EP199 sammenlignet med de selv samme søers tarmflora, før EP199 blev tilsat foderet.

Ligesom for smågrise, stiger forekomsten af gavnlige bakterier i tarmen, herunder Ruminococcus. Bakterien er typisk til stede hos højtydende søer, og er en indikator for, hvor effektiv soen er.

Projektet registrerer herudover produktionsresultater for de 456 søer. De foreløbige resultater viser, at søer fodret med EP199 i gennemsnit får 2-3 grise mere pr. årsso. Samtidig stiger fravænningsvægten med gennemsnitligt 500 gram pr. gris, forventeligt grundet en større mælkeydelse hos soen. Svineproducenterne oplevede også, at pattegrisene blev mere ens og levedygtige ved faring. Samtidig faldt foderforbruget for søerne med op til 15 procent.

En sund tarm

En tarmflora under udvikling er hurtigere og nemmere at påvirke end en etableret tarmflora. Jo ældre soen er, og jo højere bakterietryk i stalden, desto længere tid tager det at etablere en sund tarmflora i soen. Typisk tager ændringerne 6-12 måneder, før alle resultater ses.

- Mange ser ændringer efter seks måneder, men de største forskelle ses, efter soen har været igennem to cykler. Her er soen nemlig kommet i brunst med en sundere tarmflora, og det påvirker både antallet af æg, der sætter sig fast, og hvor vitale pattegrisene bliver, fortæller direktør Jens Legarth.

Direktøren opfordrer samtidig svineproducenterne til at komme i gang:

- Producenter med et højt smittetryk har en langt større udfordring med at få zinken ud. Derfor anbefaler vi, at producenten starter med at tage fat dér, hvor de kan gøre mest for sundheden i besætningen, før der eksperimenteres med smågrisefoder. Nemlig ved soen.

Læs også