Ny undersøgelse: Flere strategier skal i spil på én gang mod fravænningsdiarre
Der skal tilsyneladende flere tiltag til på samme tid, og de skal skræddersyes til det konkrete produktionssted, hvis det skal lykkes med at gøre kål på fravænningsdiarré hos smågrise efter juni, fremgår det af en forsker-gennemgang af en række undersøgelser.
Der er tilsyneladende brug for flere tiltag på én gang - og de skal skræddersyes til det konkrete produktionssted – hvis svineproducenten efter juni måned skal gøre sig håb om at få has på fravænningsdiarré. Det er en af konklusionerne i en forsker-undersøgelse.
Når det fra juni ikke længere er tilladt at anvende zinkoxid oralt til grise de to første uger efter fravænning, vil det tilsyneladende kræve flere forskellige tiltag på samme tid – og at tiltagene er skræddersyede til det konkrete produktionssted – hvis svineproducenten skal gøre sig håb om at få has på smågrisediarréen ved de fravænnede grise de første 14 dage.
Dét er en af konklusionerne i et såkaldt litteratur-review over strategier med potentiale til at erstatte medicinsk zink, som forskere på Aarhus Universitet har lavet.
Det at designe en specifik strategi til den konkrete produktion/besætning er en udfordring, fordi der vil være behov for en meget mere detaljeret viden om de patogener, der er til stede på det specifikke tidspunkt, samt mere detaljeret information om dyrene, forklarer seniorforsker Nuria Canibe, Aarhus Universitet, ifølge et nyhedsbrev fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
Strategier har positiv effekt
Dermed ser den intensive søgning efter fodrings- og managementstrategier, der kan bidrage til at forebygge smågrisediarréen efter juni, fortsat ud til ikke at have båret frugt.
Mange af strategierne ser ud til at have en positiv effekt, men resultaterne er sjældent konsistente, fortæller Nuria Canibe ifølge nyhedsbrevet.
Nogle af de strategier, som forskerne anser for at have en positiv effekt, er reduktion af råprotein i foderet og tilsætning af organiske syrer.
- Disse strategier er derfor anbefalelsesværdige. Men fordi de anvendes i dag i en situation, hvor der stadig indgår medicinsk ZnO i foderet, er det uklart, hvad deres effekt bliver, når medicinsk ZnO ikke længere anvendes i svineproduktionen. De forventes at være gavnlige, men størrelsen af deres effekt kan muligvis variere i forhold til i dag, fremgår det.
Overblik over strategier
Andre undersøgte faktorer er probiotika, præbiotika, tanniner og æteriske olier, makroalge-polysaccharider, fiberkilder, antimikrobielle peptider, aminosyrer, fedtsyrer og mælkesyre, mælkeerstatninger/mælkekomponenter, foderindtag før fravænning, vacciner og tilskud af bakteriofager.
Ifølge forskerne er det ikke muligt at rangere strategierne.
Medicinsk zink kan være skadeligt for miljøet, og derfor besluttede Europa-Kommissionen i 2017 et forbud mod brug af zinkoxid som oralt veterinært lægemiddel til fødevareproducerende dyr.
Årsagen er, at både antibiotika og medicinsk ZnO kan have skadelig indvirkning på menneskers sundhed og miljøet.
