Den tyske slagtesvinenotering er onsdag uændret 1,95 € pr. kg (14,53 kroner).
I forbindelse med påske manglede der to slagtedage (Langfredag og Anden Påskedag) i de seneste to uger. Slagteriernes efterspørgsel var derfor ikke særligt stor.
- Det tyske slagtesvinemarked er tilstrækkeligt forsynet for tiden. Nogle af de større tyske slagterier prøvede at øge prispresset på det tyske marked i den seneste uge, og henviser til prisudviklingen på kødmarkedet, skriver Danske Svineproducenter om markedsudviklingen.
Mens den hollandske og belgiske slagtesvinenotering faldt med 6 henholdsvis 5 cent (ca. 45 hhv. 37 øre), gav den tyske slagtesvinenotering imidlertid ikke efter.
Tyske markedsinteressenter satser på, at den tyske slagtesvinenotering nu bliver stabil på det nuværende niveau og at det fine vejr vil føre til nye impulser på kødmarkedet og dermed igen til stigende grisepriser i de kommende uger.
Europæiske grisenoteringer står stille