Så meget er antallet af svin faldet

Antallet af grise i Danmark er faldet drastisk i starten af det nye år, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Men hører i ny og næ om, at produktionen af svin i Danmark er for nedadgående. Og nu er der også statistisk belæg for den vurdering.

Således viser nye tal for svin fra Danmarks Statistik, at antallet af svin i Danmark er faldet til 10,7 millioner i 2. kvartal af 2023. Det er et fald på 2,5 millioner siden starten af 2022, og et fald på 816.000 på et kvartal. Det skriver Finans.dk.

Som følge af udviklingen meldte Danish Crown ud tidligere på året, at man vil lukke sit slagteri i Sæby, og formand for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, mener, at det ikke nødvendigvis bliver det sidste slagteri, der skal lukkes i denne omgang.

- Jeg er alvorligt bekymret for, at vi kommer til at se lukning af flere slagterier, og det kan også ramme Tican, siger han til mediet. 

Det skyldes iføge formanden det misforhold, der er mellem produktion af slagtesvin og smågrise, rent økonomisk.

- I resten af Europa betaler slagterierne højere priser for grisene, hvilket resulterer i høje smågrisepriser i disse lande. Det er derfor, de danske landmænd vælger at sende smågrisene ud af landet i stedet for at opfede dem til slagtning i Danmark, siger Jeppe Bloch Nielsen til Finans.dk.

De nye tal står i skærende kontrast til de over 14 milioner svin, der var i Danmark tilbage i 2006.
 

Læs også