Her vil slagterikoncernen sammen med NGO’ere, landmænd, fødevareudviklere, bæredygtighedstænkere, detailkæde, politikere, forskere, ledere og eksperter med interesse for fremtidens fødevareproduktion drøfte og sammen skabe vigtige byggesten for fremtidens Danish Crown.
 
- Vi har sagt, at vi vil finde en mere bæredygtig fremtid for kød, og at vi lover at gå forrest i at prøve at finde løsningerne. Vi har ikke alle svarene, og derfor ønsker vi at samle aktører med en masse viden, for sammen med dem at finde nye ideer og løsninger til en mere bæredygtig fremtid, siger Jais Valeur, direktør i Danish Crown.
 
Søger svar på store spørgsmål
Meat2030 skal give Danish Crown en mulighed for at forstå forventninger og udfordringer i at skabe en mere bæredygtig fremtid. Det bliver samtidig en ny platform for Danish Crown, hvor vi træder ind på den internationale scene, og tager ansvar for også at skabe et forum for de vanskelige emner.
 
Det er første gang, at Danish Crown er vært for en stor international konference, og det er store spørgsmål, koncernen søger svar på.
 
- Vi er i gang med at forandre en hel værdikæde, og vi har ikke alle svarene selv. Vi skal vænne os til at åbne diskussionerne og lytte til både venner og kritikere, når vi skal finde nye løsninger. Det giver nye perspektiver, som kan inspirere os til kloge og bæredygtige valg, siger Jais Valeur.
 
Konferencen finder sted den 19. september på Langlinjepavillonen i København.
Svin