Trods flere tiltag for at dæmme op for dem frygtede svinesygdom, kan der gøres mere, mener man hos Seges, og derfor inviteres svineproducenterne nu til informationsmøde om smittefaren.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad. Det er den store mængde landbrugsarbejdere fra Østeuropa, der er i Danmark, som øger risikoen for at ASF rammer Danmark. Det siger Peter Sommer, der er næstformand i Landboforeningen Kronjylland og medlem af svineproduktionsbestyrelsen hos Seges.

- Vildsvin er ikke eneste smittekilde. Danmark har reelt en kæmpe risiko for at blive ramt af sygdommen, fordi vi har så mange udenlandske medarbejdere i sektoren, siger Peter Sommer til Viborg Stifts Folkeblad.

- De rejser måske hjem til jul og kommer retur i det nye år. Har vi som arbejdsgivere talt nok om, hvordan både de og vi skal forholde os til dette, spørger Peter Sommer, som opfordrer alle svineproducenter til at møde op til orienteringsmødet.

Ved orienteringsmødet vil dyrlæger og svinekonsulenter blandt andet gennemgå risikofaktorer lige nu, og fremlægge fakta om sygdommen og hvordan man kan beskytte sig mod sygdommen.

Afrikansk svinepestSvin