Den frygtede sygdom afrikansk svinepest skaber fortsat heftig aktivitet i Vesteuropa i bestræbelserne på at undgå udbredelse.

Danish Transportstandard har nu ændret zonerne, så Norge bliver grøn i stedet for rød – på nær regionerne Troms og Finnmark i nord, som forbliver røde, fremgår det af Svineproduktion.dk.

I Frankrig er Bas-Rhin blevet rød zone.

Derimod er hele Schweiz blevet grønt.

Til gengæld strammes restriktionerne for Serbien, der nu bliver en sort zone efter at have været rød zone tidligere.

Det øvrige Europa forbliver uændret.

Ingen direkte kørsel

- Alle dyretransporter, som inden for de seneste syv dage har været i højrisikoområder under forhøjet beredskab (sort område), må ikke længere køre direkte til danske besætninger.

- De første syv dage, efter endt vask og desinfektion på en af de Danish-godkendte rengørings og desinfektionspladser, må de fremover kun køre til godkendte samlesteder, lyder det fra Danish Transportstandard, der tilføjer:

- Dyretransporter, der inden for de seneste syv døgn ikke har været i det sorte område, skal følge det normale beredskab i Danish Transportstandard.

 

Afrikansk svinepestSvin