Hele haler, dyrevelfærd, hjerteordninger og grise i løsdrift. Det er de ufravigelige krav, som flere og flere forbrugere stiller til produktionen af deres svinekød. 

Men hvad forbrugerne ønsker, er næppe altid nemt at adaptere i praksis, det ved de fleste landmænd. Men vi kommer ikke udenom det.

Det mener Janni Hales, produktchef hos staldinventarsfirmaet Jyden Bur A/S:

- Løse søer er fremtiden. Men en strategi med hele haler, dyrevelfærd og bedre miljø er noget sværere med løse søer. Det stiller højere krav til anlæggene, dine folk og timeantallet i stalden. Samtidigt kan det være en dyr fornøjelse at omstille sig. 

Hun slår dog fast, at de løse søer kun er en fremtidssikring, hvis svineproducenterne vel og mærke gør det ordentligt fra start – og det kræver planlægning og forberedelse af stalden. 

Glemmer helheden

Først og fremmest ser Janni Hales en tendens til, at landmænd i jagten på løsdrift har svært ved at slippe de gamle og velkendte systemer, når det kommer til stidesign, ventilation, fodring med mere.  

- Vi bøvler med at tænke helheder ind i stalden. Mange går til en rådgiver for at få planlagt en ny stald, men vi ser ofte, at man gerne vil anvende de løsninger, man er vant til. Men hvis tingene ikke passer sammen med de løse dyr og de andre forandringer i stalden, så bliver det en dårlig løsning som helhed, forklarer hun. 

Hun pointerer, at problemet især kommer til udtryk, fordi alle elementer spiller sammen, men at det er svært på forhånd at sige hvordan.

Derfor er research og forberedelse alfa og omega for at lykkes med projekt »løsdrift«.

Forbered dig 

Et godt eksempel på, at forberedelse inden omstillingen til løsdrift er vigtigt, er pladsen til dyrene, forklarer Janni Hales. 

- Uanset hvordan man vender det, så skal der være plads til grisene i stalden. Hvis du med et nyt system estimerer med flere grise i fremtiden, nytter det ikke noget, at der heller ikke bliver lavet mere plads til det antal, du påtænker at producere, siger hun.

Og det lyder jo logisk, så hvor stor skal stien så være, og er det bedst med færre store stier eller flere små? Produktchefen giver et eksempel: 

- Hvis du vil have 18-20 grise i en faresti, så er vi reelt oppe på 2,5 til 3 kvadratmeter til grisene, for at de har plads nok. En traditionel kassesti er godt 4,5 kvadratmeter, og så kan man godt tro, at seks kvadratmeter er rigeligt. Men hvis fire uger gamle grise tager de tre, og soen tager de næste to, så er der kun en kvadratmeter tilbage til krybber og så videre – og så er det bare ikke så meget alligevel. 

Ingen perfekt plan 

Janni Hales ser derfor gerne, at svinebønder bliver bedre til at være opsøgende overfor både firmaer og rådgivere. De skal afsøge deres muligheder, før de beslutter sig. 

- Det går nogle gange lidt for hurtigt med at lægge sig fast på en løsning. Men der er både mange forskellige ønsker og måder at gøre det på – og samtidig også mange faggrupper i spil som sammen kan give en god løsning – og derfor er forberedelse og faglig diskussion bare vigtigt.

- Jeg kan ikke komme med en ti-punktsplan, der passer til alle. Men de mange forskellige systemer og kombinationer virker, alt efter hvad du vil og prioriterer i netop din produktion. I sidste ende er dem, der går i stalden hver dag og kæmper for resultater, den største forudsætning for succes. 

Spar med andre

Hun råder derfor til, at du først og fremmest tænker over, hvad du vil og dernæst både er bevidst om, hvad du går på kompromis med og samtidig ved, at du ikke kan få alt. 

Og for at komme dertil, er det en god idé at komme ud og se en masse forskellige løsdriftsstalde. 

- Der skal lyde en kæmpe opfordring til at tage ud at se en masse systemer. For det kan godt være, at en nabo har anbefalet ét system, men der er altså mange muligheder. Ring til fagfolk og rådgiver, inviter dig selv ud, spar med landmænd og glem ikke erfagruppen. 

- Der er efterhånden flere anlæg, der kører rigtig godt. Og det er ikke bare spild af penge, men også tid, hvis alle skal gøre de samme erfaringer fra ny gang på gang, slutter hun. 

Helhed gælder også medarbejdere

Helheden i stalden kan ikke kun få afsnittene til at spille sammen, den kan også få medarbejderne til at spille hinanden gode og omvendt. Og det giver grisene en ro, som kan ses på bundliljen.

- Hvis dyrene skal performe i sidste ende, skal du have rolige dyr i alle afsnit og ikke bare i farestalden. Derfor skal den ro tænkes ind i alle afsnit, og det betyder, at personalet skal tænke mere ens, kommunikere om management og håndteringen af dyrene, og ikke bare koncentrere sig om sin egen afdeling, lyder rådet fra Janni Hales.

 

Grise