Alle vildsvin nedskydes i Belgien tæt på grænsen til Frankrig
Fundet af afrikansk svinepest tæt på grænsen til Frankrig fører nu til nedskydning af alle vildsvin i området, skriver Markedsnyt for Svin.

Alle vildsvin tæt på grænsen til Frankrig i såkaldte højrisikoområder, der er etableret indenfor en radius på et par kilometer fra de områder i Belgien, hvor der har været tilfælde af afrikansk svinepest, vil blive skudt, fremgår det af Markedsnyt for Svin fra Landbrug & Fødevarer. Foto: Colourbox
Fundet af afrikansk svinepest i Belgien kun en kilometer fra den franske grænse fører nu til, at alle vildsvin i et område langs grænsen til Belgien vil blive skudt i de kommende uger.
Det skriver Markedsnyt for Svin fra Landbrug & Fødevarer.
Vildsvinene i såkaldte højrisikoområder, der er etableret indenfor en radius på et par kilometer fra de områder i Belgien, hvor der har været tilfælde af afrikansk svinepest, vil blive skudt, fremgår det.
- I området vil al skovdrift blive stoppet, og området vil blive indhegnet. Alle landbrug i området vil blive tjekket for at garantere maksimal biosikkerhed, skriver Markedsnyt for Svin.
Samling
Den franske landbrugsminister, Didier Guillaume, har i et forsøg på at undgå tilfælde af afrikansk svinepest i Frankrig samlet alle nationale aktører for at finde en strategi, som kan implementeres med det samme, fremgår det af nyhedsbrevet.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































