Et nyt projekt har til formål at udvikle nye foderblandinger til øko-søer, der får ensilage om vinteren.
Den økologiske svineproduktion er udfordret på både miljø og økonomisk konkurrenceevne. Lav fodereffektivitet kombineret med afhængighed af kraftfoder baseret på ikke-lokale proteinkilder øger næringstabet, klimaaftrykket samt behovet for landbrugsareal. Det meddeler Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug i en artikel på deres hjemmeside.
På trods af faktorer som koldt vejr i vinterperioden; en dobbelt så høj fravænningsalder samt mere fysisk aktivitet i nogle perioder er faktorer, som stiller andre krav til de økologiske søers fodersammensætning, end den der er tilpasset de konventionelle søer, så findes der i øjeblikket ingen præcise anbefalinger/standarder til den optimale fodersammensætning for økosøer.
Derfor må de økologiske producenter læne sig op ad de anbefalinger, der eksisterer til konventionelle søer.
Nye blandinger
I et nyt projekt med titlen: Winter Feeding of Organic Sows, (WI-FI) ønsker AU forskere at undersøge, hvor meget energi og protein søerne optager fra ensilage og det øvrige grovfoder i vinterperioden. Det nye projekt skal danne grundlag for at sammensætte nye foderblandinger, som kan tildeles søerne vinteren over, hvor græsudbuddet i marken er minimalt og ikke bidrager til søernes energioptag.
- Det er vigtigt at vi får tilpasset fodringsstrategierne efter dyrenes reelle næringsbehov så vi får mindsket overforsyning af især protein og dermed begrænser tab af kvælstof (N) til det omgivende miljø, fortæller seniorforsker Peter Kappel Theil, som står i spidsen for det nye WI-FI projekt.
Resultater fra en tidligere undersøgelse i 2019 (projekt EFFORT) har vist, at de økologiske søer får dækket en overraskende stor del af deres proteinbehov gennem græs i perioden fra april til november.
- I projektet EFFORT er vi blevet meget klogere på, hvor meget søerne henter i græsmarken i løbet af sommeren, men vi mangler fortsat viden om, hvor store mængder grovfoder søerne indtager i løbet af vinteren, uddyber Peter K. Theil.
Forsøg ved AU Foulum
En del af WIFI-projektet gennemføres på den Økologiske Husdyrplatform ved AU Foulum, hvor 20 økologiske søer skal fodres med forskellige typer grovfoder og to forskellige niveauer af protein: en standard samt en med 10 procent reduceret proteinindhold. Undervejs bliver der indsamlet data på blandt andet søernes huld, reproduktion og kuldresultater, hvilket skal danne basis for udvikling af nye anbefalinger til vinterfodring af økologiske søer.
De nye foderstrategier vil efterfølgende blive demonstreret i flere kommercielle besætninger, og disse aktiviteter ledes af Simme Eriksen, Center for Frilandsdyr. Der indgår desuden to økologiske producenter i projektgruppen for at sikre, at resultaterne kan implementeres i praksis.
Vestjyllands Andel skal omsætte den nye viden i foderblandinger, der kan bruges i henholdsvis vådfoder og tørfoder-besætninger. Udnyttelsen af den nye viden vil afhænge meget af, hvilke fodersystemer der anvendes i de enkelte besætninger. Derfor er der brug for at »skræddersy«/designe foderblandingerne optimalt til de enkelte besætninger.
Reduceret kvælstofudledning
I projektet deltager også Seges Økologi, der står for at undersøge mulighederne for at udnytte biprodukter som grovfoderkilder, og de vil også udvikle og teste et redskab til at vurdere klimabelastning på fire bedrifter.
Med sådan et værktøj til rådighed, kombineret med de nye fodringsstrategier, forventer forskerne at kunne reducere kvælstofudledningen fra økologisk svineproduktion med 51 tons N om året og formindske mængden af drivhusgasser, med hvad der svarer til 2.290 tons CO2-eq om året.
- Dermed vil WI-FI-projektet bidrage til at løse nogle af de største udfordringer for økologisk svineproduktion, hvilket vil gavne hele sektoren, slutter Peter K. Theil om projektet der løber i perioden 2020-2023.
cab
Vinterfodring af økologiske søer
Projektets finansiering:
Bevilget af Miljø- og Fødevareministeriet, Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Organic RDD 5-programmet, som koordineres af ICROFS.
Projektpartnere:
Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab samt Institut for Agroøkologi; Seges Økologi, Center for Frilandsdyr (CFF); Vestjyllands Andel (VA), Hestbjerg Økologi og Krarup Landbrug I/S.
Kilde: DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug