Det skriver Grovvarenyt. I forvejen har foreningen investeret seks millioner kroner i en forøgelse af modtagekapaciteten i afdelingen i Borup ved Skævinge. Her blev der etableret forsilo til tørreri og et påslag mere, så modtagekapaciteten blev fodoblet.

Manglede opbevaring

Men der manglede stadig bedre opbevaringsfaciliteter.. Og med de nye siloer bliver der plads til i alt 6.000 tons afgrøder, fortæller administrerende direktør Jens Lauritsen 

De nye siloer skal give mere fleksibilitet, når der skal opbevares afgrøder.

- Vi vil gerne have mulighed for at tage så meget korn ind som muligt i høst, så det ikke skal ligge ude på marken, siger Jens Lauritsen.

Økonomien er god hos NAG

Nordsjællands Grovvare Forening har været i en god økonomisk gænge de senere år, og sidste årsregnskab viste et overskud på 2,8 millioner kroner, en fremgang på 1,3 millioner kroner året før. De penge er blevet brugt til at kunne finansiere udvidelsen, og derfor har der ikke været udlodning af overskuddet til foreningens medlemmer. 

- Man kan sige, at vi bruger pengene på at investere i bedre lagerfaciliteter i stedet for at udbetale dem, siger Jens Lauritsen til Grovarenyt.

Sjællandske planteavlere udgør den største kundegruppe hos foreningen, og man har også et pænt salg af hestefodder. Det foregår blandt andet ved de tre afdelinger, som foreningen har i Helsinge, samt ved Græsted og i Borup. 

På trods af coronavirus holdte NAG gang i hjulene sidste forår. Her var salg af håndsprit et godt salgsemne i butikkerne. 

- Vi solgte op mod 300 stykker på en dag. Kunderne blev sendt hertil fra apoteket, da de løb tør. Det havde vi ikke lige regnet med, sagde Jens Lauritsen til Landbrug Øst sidste år.