Vigtige datoer nærmer sig for mælkebønder

Den endelig implementering af Lov om hold af kvæg nærmer sig. Det har betydning for mange mælkeproducenter.

Der er to datoer, der rykker nærmere og nærmere i forhold til den fulde implementering af Lov om hold af kvæg. Den ene er den 1. juli 2024, hvor den sidste del af overgangsreglerne træder i kraft og den 1. juli 2034, hvor loven træder i kraft i sin fulde udtrækning.

- Nogen vil måske synes, at der er lang tid til især 2034, men hvis man er panthaver i en ejendom, er 13 år ikke ret lang tid. Derfor er det måske tid til at overveje, om der i forbindelse med 2024 skal ske nogle andre ting med ens produktionsanlæg, nogle ting der skal renoveres eller helt udskiftes, lyder det fra Helge Kromann, der er kvægstaldsrådgiver hos Byggeri og Teknik I/S. 

Kvægstaldsspecialisten minder om, at i 2024 træder reglerne bl.a. omkring kælvnings- og sygefaciliteter i kraft.

- Det vil sige, at der herefter skal være min. fire kælvningspladser pr. 100 køer i besætningen og tilsvarende en sygeplads pr. 100 køer. Det betyder, at mange skal gentænke deres kælvningsafdeling, da det er de færreste, der i dag kan overholde de kommende regler.

Krav til kælvningsafdelinger

De fire kælvningspladser pr. 100 køer skal fordels således, at mindst de to af pladserne skal kunne etableres som enkelt kælvningsbokse, forklarer Helge Kromann.

- Det betyder dog ikke, at man skal have pladserne i enkeltboksene stående permanent. Men at de løbende skal kunne etableres, når behovet opstår. Det er nemlig intentionerne i loven, at alle køer så vidt muligt skal kælve i en enkeltboks for derefter at gå alene med sin kalv i 12 timer.

- Derfor er også formålstjenligt, at man hele tiden udnytter arealet i kælvningsafdelingen så optimalt som muligt. Arealkravet i kælvningsafdelingen er 8 kvadratmeter pr. ko til fælleskælvningsområdet og 10 kvadratmeter i enkeltkælvningsboksene. De fleste er dog af den opfattelse, at disse krav er minimumsmål og mange nye kælvningsafdelinger er da også indrettet med henholdsvis 16 kvadratmeter pr. ko. i enkeltkælvningsboksene. Da bokse med 12 kvadratmeter (3,5 x 3,5 m.) er for små, hvis der skal arbejdes i boksen f.eks. med en vanskelig kælvning eller en efterfølgende behandling i boksen, forklarer Helge Kromann.

Minimum 12 pladser

I en besætning med f.eks. 300 køer skal der være minimum 12 pladser i kælvningsafdelingen, hvoraf de seks skal kunne etableres som enkeltkælvningsbokse.

- Derfor indrettes hele kælvningsafdelingen med 156 kvadratmeter hvileareal (6x10 m2. + 6x16 m2.), hertil kommer evt. en ustrøet ædeplads ved foderbordet. Bagerst i boksen modsat foderbordet kan der så etableres de seks enkeltbokse med et antal svingbare låger.

- Langs bagsiden af boksen etableres en inspektionsgang, og inventaret udføres med en såkaldt »kælvningsfront« for hver enkeltboks, der kan etableres. Kælvningsfronten består af et sikkerheds-fanggitter og en låge i lågen, der skal svinge ind i boksen og gelejde koen ind i fanggitret. Desuden er fronten forsynet med en en-håndbetjent låge, så personalet har en enkelt og sikker adgang ind og ud af boksen. Enkeltboksen forsynes med en vandkop, og det er også muligt at tildele foder på inspektionsgangen.

- Hvis der ikke en nogen kælvende køer i boksen, har køerne adgang til hele boksens areal, og efterhånden som der kommer gang i kælvningerne, etableres enkeltkælvningsboksene en efter en, og når der på et tidspunkt er kælvende køer og køer med deres kalv i alle bokse, er der stadigvæk god plads til de resterende køer i fællesboksen, lyder det fra Helge Kromann.

I mange besætninger fortrækker man at have fælleskælvningsboksen opdelt i to sektioner, en til køerne og en til de højdrægtige kvier.

Sygeafdelingen

I sygeafdelingen er der ikke et egentlig krav om enkeltsygebokse, men i loven er det blot defineret som sygepladser.

- Det vil dog være formålstjenligt at have muligheden for at kunne isolere et sygt dyr fra de øvrige. I den ideelle sygeafdeling er der to afdelinger, der igen er opdelt i et fællesareal og mulighed for etablering af enkeltsygebokse.

- Den ene afdeling er til syge ikke smitsomme dyr og den anden til smitsomme dyr. Imellem boksen kan der så etableres et behandlingsafsnit f.eks. med en behandlingsboks.

Anvendelse af eksisterende stalde

I 2034 træder den fulde implementering af Lov om hold af kvæg i kraft. Siden lovens ikrafttræden i 2010 har alle nye stalde skullet overholde bl.a. krav til længde og bredde på sengebåse, arealkrav til hvilearealer med dybstrøelse, bredde på gangarealer og krav til det totale staldareal pr. ko.

- Alle øvrige stalde skal som minimum overholde de anbefalede krav til staldindretning angivet i »Indretning af stalde til kvæg – danske anbefalinger« fra 2001. De stalde, der ikke kan overholde disse krav, kan som udgangspunkt ikke anvendes til køer efter 2034, pointerer Helge Kromann.

- Enkelte stalde vil måske kunne anvendes til jersey. Men i 2001-anbefalingerne er det kun målene på sengebåsene, der en mindre end til stor race. Alle de øvrige mål på gange, ædeplads mv. er de sammen for både stor race og jersey. Så i mange af staldene er der ikke mulighed for f.eks. at reducere gangbredden i stalden for at øge længden på sengebåsen.

- Derfor vil mange af staldene bygget i 1990’erne og den første del af 2000’erne efter 2034 kun kunne anvendes til opstaldning af opdræt, slutter Helge Kromann.

Læs også