Nye gulvbelægninger af flydespartel i farestier

Schmidt Coating ApS lavede for nylig nye gulvbelægninger i 25 farestier på Holbækgaard med den nye, selvnivellerende Velosit SL502 flydespartel. Driftsleder Flemming Lassen er godt tilfreds med resultatet. Han regner med også at få lavet nye gulvbelægninger i klimastaldene med den samme flydespartel. Foto: Holbækgaard
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
- De nye gulvbelægninger ser rigtig godt ud med en fin, glat overflade.
Sådan siger Flemming Lassen, driftsleder hos Christian Mikkelsen, Holbækgaard ved Toftlund, hvor der er 700 søer og produktion af 30 kg’s grise.
Schmidt Coating ApS lavede for nylig nye gulvbelægninger i 25 farestier på bedriften med den nye, selvnivellerende Velosit SL502-flydespartel.
- Den nye, glatte og hårde overflade betyder, at der nu sidder langt mindre skidt og bakterier på stigulvene. Gulvene er også blevet betydeligt nemmere at holde rene, fortæller Flemming Lassen.
Forventer færre skuldersår og knæsår
- Det er ikke så længe siden, vi tog de nye gulvbelægninger i brug. Men jeg tror bestemt, at vi nu får færre tilfælde af skuldersår hos søerne og knæsår hos pattegrisene, hvor knæsår kan give ledbetændelse, lyder det fra den sønderjyske driftsleder.
- Jeg regner også med, at vi kommer til at spare tid på rengøringen med de nye gulvbelægninger i farestierne, tilføjer han.
Flemming Lassen gør i øvrigt opmærksom på, at der skal gøres grundigt rent i stierne, inden der lægges flydespartel på.
- Gulvbelægningerne i vore klimastalde er også ved at være slidte. Derfor regner vi med, at vi også skal have lavet nye gulvbelægninger her med den samme flydespartel, siger Flemming Lassen.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































