Hvem løber med klimagevinsten i biogassen?

Der burde være grobund for et godt samarbejde mellem leverandører og biogasselskaber. Men dette næres ikke af mistro. Derfor skal alle tal omkring omkostninger og indtjening frem i lyset, så man kan forholde sig til dem. Herunder også alle relevant priser, pointerer energirådgiver.

Groft sagt kan man sige, at det ofte er landbruget, der leverer emissionsreduktionen, og biogasselskabet der får indtægten, påpeger rådgiver. Afhentningslogistikken bliver nemmere at planlægge, når der er de rigtige størrelser på afhentningstankene, og der kan produceres mere gas til naturgasnettet for hvert læs gylle, der køres ind på anlægget.

Klima, grøn omstilling, CO2-reduktioner, metan- og lattergasemissioner er alle ord, der præger overskrifterne i disse måneder og år.

Landbruget er udråbt som både en del af problemet og en del af løsningen. Forudsætningen, for at erhvervet når i mål med de emissionsreduktioner, der bl.a. er beskrevet i Landbrugsaftalen, er samarbejde med de instanser, som erhvervet leverer til.

Det pointerer teknik- og energirådgiver Kurt Mortensen, Byggeri & Teknik I/S i Herning.

- Mulighederne for at reducere emissionerne af metan fra stalde gennem hyppigere udslusning af gylle er efterhånden kendte og er bl.a. dokumenteret i rapporten »Rådgivningsordning for biogasfællesanlæg og deres leverandører af gylle om muligheder for at reducere gylles opholdstid i stalde og på lagre 2018-2020«.

- Heraf fremgår også, at ud over emissionsreduktionerne fra landbruget, sker der en økonomisk værditilvækst af gyllen, idet der transporteres mere metan til biogasanlægget, når gyllen er sluset hyppigere ud af stalden. Det betyder, at biogasanlægget med sit opgraderingsanlæg kan sælge mere biogas til naturgasnettet med en højere indtjening til følge.

Skæv fordeling

Så groft sagt kan man sige, at det er landbruget, der leverer emissionsreduktionen, og biogasselskabet der får indtægten.

- Det, der afgør, om det i virkeligheden forholder sig sådan, er aftalesættet mellem gylleleverandør og biogasselskab, pointerer Kurt Mortensen.

Prisen på biogas er ifølge rådgiveren primært baseret på den rå gaspris – som afspejles i prisen på den naturgas, som biogassen fortrænger i nettet. Dertil kommer statslige subsidier. Når gasprisen er høj, falder subsidierne og vice versa. Endelig fastsættes biogasprisen ud fra prisen på de såkaldte oprindelsescertifikater.

Oprindelsescertifikaterne tager udgangspunkt i en »selverklæring«, som leverandøren underskriver til biogasselskabet, der derefter får biogassen certificeret gennem en uvildig instans. Disse certifikater sælges til købere, der gerne vil dokumentere, at deres produktion er klimaneutral, fordi de køber grøn energi.

- Og jo flere virksomheder, der gerne vil købe disse oprindelsescertifikaterne, des højere pris er der på disse. Over de kommende år forventes værdien af disse certifikater at kunne opveje de statslige subsidier, vurderer Kurt Mortensen fra Byggeri & Teknik.

Råvarens kvalitet

Rådgiveren pointerer videre, at hvis en leverandør af en råvare leverer en bedre kvalitet end en given standard, vil den normalt kunne opnå en bedre pris.

For gylles vedkommende kan kvaliteten eksempelvis forøges både gennem et højere tørstofindhold, hvilket kan reguleres i en afregningsmodel.

- Det andet kvalitetsparameter, »friskheden af gyllen« - altså hvor hyppigt den er udsluset fra stalden, bør også fremgå i afregningen, forklarer Kurt Mortensen og tilføjer, at leverandøren af gyllen og biogasselskabet i bund og grund har en fælles interesse i, at gyllen til biogasproduktion er så god som muligt.

- Derfor er der behov for transparens omkring prisdannelsen på naturgassen til nettet, så det kan danne baggrund for afregningsmodellen for den gylle, der genererer biogassen, siger han.

Løsning kan være dårlig idé

Landmanden kan dog godt opnå sine CO2-reduktioner uden biogas. Det kræver blot, at den indsats, han gør i stalden i form af hyppigere udslusning af gylle, ikke sættes til i lageret.

- Det kan klares ved at tilsætte svovlsyre til gyllen i lagertanken. Men set ovenfra er det en dårlig idé, fordi det ikke tilgodeser, at landbruget netop er en del af løsningen på at opnå de gode gevinster, der er ved at producere biogas i form af reduktioner i CO2-udledning og mere grøn energi, vurderer Kurt Mortensen.

Han påpeger samtidig, at man nogle steder i landet kan få indtryk af, at der næsten er »åben krig« mellem biogasselskaber og deres leverandører.

Det kan skyldes mange forhold – stramninger i vilkårene som leverandørerne skal opfylde, men måske især manglende åbenhed omkring prisdannelserne parterne imellem, lyder vurderingen.

- Grundlæggende tror jeg, at landbruget rigtig gerne vil være en del af løsningen til, ikke at udlede mere CO2 en højst nødvendigt. Men det skal være på baggrund af åbenhed i stedet for krav og påbud. Og åbenheden gælder også de økonomiske forhold.

- Det betyder, at hvis landbruget skal levere mere arbejdskraft i form af at trække propperne hyppigere og foretage investeringer i automatiske gylleudslusningssystemer, større afhentningstanke og fraseparering af vaskevandet, så skal alle disse indsatser honoreres, pointerer Kurt Mortensen.

Gevinst til biogasselskaber

Han vurderer, at biogasselskaberne får flere gevinster ved disse tiltag – og peger blandt andet på, at afhentningslogistikken bliver nemmere at planlægge, når der er de rigtige størrelser på afhentningstankene, og der kan produceres mere gas til naturgasnettet for hvert læs gylle, der køres ind på anlægget.

Alt i alt burde der ifølge energirådgiveren være grobund for et godt samarbejde mellem leverandører og biogasselskaber.

- Men dette næres ikke af mistro. Derfor skal alle tal omkring omkostninger og indtjening frem i lyset, så man kan forholde sig til dem. Herunder også priser på oprindelsescertifikater, tilskud og gaspris. Så kan der produceres mere grøn energi, og emissionsmålene kan nås.

Læs også